AaB'erne blev nedlagt: Det er et nederlag der gør indtryk
Foto: Getty Images
Superliga

AaB'erne blev nedlagt: Det er et nederlag der gør indtryk

AaB's Kristoffer Pallesen slår fast, at det er en tung oplevelse at gå på vinterpause med, når man taber 0-3 til AGF.

AaB blev sat godt og grundigt til vægs af AGF søndag eftermiddag i de to klubbers sidste kamp i 2020, hvor det endte med en 3-0-sejr til aarhusianerne. Det var en hård oplevelse for Aalborg-klubbens Kristoffer Pallesen at være en del af.

Det fortæller han i et interview med Canal 9.

- Det er klart, at det er en tung en at gå på ferie på. Man plejer jo gerne at sige, at når man laver sådan noget lort her, så er det godt, at der kommer en kamp igen næste weekend. Det kan man ikke ligefrem sige, at der gør, siger han og fortsætter: 

Læs også:Bedst og værst: De fleste AaB'ere burde være skiftet ud

- Så den kommer til at sidde i os i et godt stykke tid. Nok også henover den 24., som burde være en glædens dag. Det her er en, der gør et indtryk, lyder det fra Kristoffer Pallesen.

Han peger endvidere på, at den første del af kampen, hvor AGF scorede alle deres tre mål var katastrofal, og derfor betød det ikke det store, at nordjyderne derefter kom bedre med i resten af opgøret.

I det hele taget havde Pallesen svært ved at gøre rede for, hvordan det kunne være, at det gik så galt.

Læs også:AGF legede med AaB-forsvaret

- Der er ikke nogen undskyldninger, fastslår AaB-backen.

Nu venter en vinterpause for AaB'erne, som først skal i gang igen i februar.

Læs også:LIVE: Sådan gik det da AGF slog AaB med 3-0

Læs også:Ombejlet AGF'er: Skyder måske mig selv i foden ved at blive

Læs også:Superliga-træneremne stopper i sin klub