Det vækker absolut ikke begejstring i dansk fodbold, at UEFA og storklubberne i disse dage pønser på et nyt CL-format, der giver 10 gruppespilskampe fra 2024 og favoriserer de største.
I fodboldens kulisser har det knirket og knaget i månedsvis, og i denne uge har flere internationale medier som The Athletic og The Times så offentliggjort historier om, at UEFA i de kommende dage holder møder om et helt nyt format for Champions League fra 2024.
Det er den såkaldte 'schweiziske model', UEFA har kig på, og den går kort fortalt ud på, at 32 hold placeres i én stor pulje og så spiller 10 kampe, som er udvalgt efter et sindrigt seedningssystem.
De 10 bedste placerede hold i den 32 hold store turnering går så videre til et knockoutspil, som man kender i dag fra ottendedelsfinalerne og frem, mens de øvrige hold spiller playoffkampe om at komme i slutspillet.
Den model minder på nogle måder om nordamerikanske sportsligaer som NHL, MLB og måske især NFL, hvor der ganske vist er divisioner, hvor topholdet er sikret en plads i slutspillet, men hvor alle ellers konkurrerer mod alle. NFL, hvor der også er 32 hold, spiller 16 kampe per grundspil, og derfor møder holdene i sagens natur ikke alle 31 rivaler i hver sæson.
Sådan ser modellen cirka ud
Journalisten Rob Harris fra Associated Press lavede sidste år en flot illustration af, hvordan princippet i den schweiziske model ser ud. Som Tipsbladet hører det, er er der her i december 2020 kig på en model med 10 hold direkte til knockoutfasen i stedet for otte som i nedenstående grafik, men principperne er helt de samme.
Here's a "Swiss system" for the Champions League that has circulated in European football with the group stage effectively replaced by 1 league of 32 teams, although not every team plays each other https://t.co/mbf8ERZ2kH pic.twitter.com/55nqCyIEXs
— Rob Harris (@RobHarris) September 9, 2019
Dansk bekymring
Forslaget til en ny model har været kendt i et stykke tid i toppen af dansk klubfodbold.
Det er fast kutyme, at der kommer forslag om nye turneringsformater, før der skal forhandles nye medieaftaler til de treårige cyklusser i Champions League.
Læs også:Leder: Hvor mange døde mennesker må en VM-kamp koste?
Det er som regel de største klubber i Europa, der står bag forslagene via brancheorganisationen European Club Association, og det lader også til at være tilfældet denne gang, selvom man forsøger at sælge det som UEFA's forslag.
Reformforslagene i Champions League bliver som oftest kraftigt nedvandet, før de bliver vedtaget, men ved de seneste ændringer i 2015 og 2018 fik de største klubber i Europa skåret et større stykke af kagen til sig selv end tidligere, og det ligger også i kortene, at det er planen denne gang.
Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen og næstformand i European Leagues, er skeptisk over forslaget, der for Thomsen at se er endnu et forsøg i en lang række tiltag fra topklubberne til at sikre sig selv flere attraktive kampe.
- Vi hører om denne model fra alle sider, så det er helt klart den, der er på bordet nu for Champions League fra 2024 og frem, siger Claus Thomsen til tipsbladet.dk.
- For os handler det om at se på den samlede pakke. Vi bliver bekymrede, når vi ser, at der fokuseres isoleret på dette ene format, uden at man tænker alle tre klubturneringer ind som en helhed. Jeg synes, det vil være mere rigtigt at se på turneringerne samlet.
- Dernæst er det interessant, hvordan adgangen til turneringen bliver. Hvem der får adgang, og hvilke veje og sandsynligheder, der er for forskellige hold. Man kan heller ikke tale om turneringsformater og adgang uden også at tale om distributionen af indtægterne, siger Claus Thomsen.
Borussia Dortmund med Erling Haaland i front har også en størrelse, hvor de er blandt de hold, man i UEFA, ECA og konkurrenterne i Europa gerne ser er med i Champions League i hver eneste sæson.
De store æder hele kagen
Gennem European Leagues har især de store ligaer Bundesligaen, Premier League og La Liga tidligere kæmpet mod storklubbernes forsøg på at dreje Champions League-formatet endnu mere i egen favør.
Læs også:Ren politik: Liverpools eliteliga kopierer 30 år gammelt Berlusconi-trick
Efter Claus Thomsens mening er den nye model, der diskuteres i disse dage, endnu et forsøg fra storklubberne på at sikre sig selv flere pladser og større sikkerhed for at tjene flest penge, en udvikling, der allerede har i fuld gang i årevis.
- Vi kommer snart med en samlet analyse af europæisk fodbold fra European League, hvor vi har set på de 10 år til og med sæsonen 2018/19. En af hovedkonklusionerne bliver, at det fra 2015 og frem er 85 procent af indtægterne fra de europæiske klubturneringer, der er tilfaldet tre eller færre hold per national liga. Indtægterne fra Europa er så store, at de skævvrider den fair konkurrence i de nationale turneringer, siger Claus Thomsen.
- Man kan simpelthen ikke diskutere et nyt Champions League-format uden også at tage hensyn til skadevirkningerne i de seneste år, og da især fra sæsonen 2018/19, hvor indtægtsfordelingen er blevet ekstremt skæv til fordel for de største klubber. Der er kommet en meget stejl og skæv fordeling af indtægterne fra de europæiske turneringer, hvor de store klubber efterhånden tager alt, siger Claus Thomsen.
AC Milan er ét af de hold, de andre storklubber gerne ser som fast inventar i fremtidens Champions League trods dårlige Milan-præstationer i Serie A de seneste mange sæsoner.
Storklubberne har tidligere puslet med modeller, der skulle sikre de største klubnavne i verden en sikker eller næsten sikker plads i gruppespillet, uanset hvordan det gik klubberne i deres hjemlige liga.
Det er endnu ikke klart, hvilken model, storklubberne og UEFA forsøger at få flertal for, men det lader til, at man igen forsøger at sikre en form for faste pladser til klubberne med de største navne. Og så ligger der også tanker om, at der skal spilles Champions League-kampe på weekenddage, muligvis tre runder, hvilket for de nationale ligaer som Premier League og La Liga er helligt land.
- Det er vigtigt, at man fortsat respekterer princippet om, at man kvalificerer sig til de europæiske turneringer via de nationale turneringer. Vi skal ikke til at blande historiske koefficienter og titler eller andre tiltag ind, siger Claus Thomsen.
- Og så skal vi også have løst problemet om kampdatoer, som det jo ser ud til, at storklubberne vil have fire ekstra af til denne reformerede Champions League fra 2024. Det skal vi jo løse på en eller anden måde. Det kan være, vi må begynde at spille kampe på europæiske kampdage? Der er jo ikke flere kampdage tilbage i kalenderen, som i øvrigt heller ikke ligger fast i FIFA-regi fra 2024 og frem, siger Claus Thomsen.
- Når storklubberne begynder at diskutere Champions League-kampe på weekenddage ud over finalen, så er det jo en krigserklæring, slutter Divisionsforeningens direktør.
Der forventes at komme yderligere oplysninger om forslaget til en ny struktur i de kommende dage, hvor UEFA holder møder med de vigtigste parter i sagen.
