Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-træner om uskarp angriber: Irriterer os alle

Peter Feher får ikke den leverance fra sine angribere, som han kunne have håbet på.

Søndag lykkedes det AaB at vinde deres første Superliga-kamp efter fire styks uden fuld gevinst, da de slog bundholdet fra Lyngby BK.

Oven i hatten lykkedes det også at vaske blamagen fra midtugens pokalnederlag til andendivisionsholdet B93 af sig.

Læs også:Bedst og værst: Lindstrøm sendte Gartenmann efter en hotdog

Men trods glæde over spillet og sejren var der stadig lidt malurt i bægeret, da der endnu ikke kom nogen mål fra klubbens angribere - herunder hollandske Tom van Weert, der ikke har scoret i syv kampe i træk.

- Hvis du spørger ham, tror jeg også, at han vil sige, at det er et problem. Vi arbejder hårdt med det på træningsbanen, og det irriterer jo Tom ligeså meget, som det irriterer os andre, lød det fra Peter Feher til nordjyske.dk efter kampen.

Læs også:Lyngby-lejesvend involveret i to kasser: Det bliver bedre og bedre

AaB er kun noteret for 15 mål i 12 kampe, og van Weert har scoret fire af disse. AaB indtager i øjeblikket en syvendeplads, á point med FC København og Randers på henholdsvis femte- og sjettepladsen.

Læs også:Nu er det tæt på: AaB har snart ny træner på plads

Læs også:AaB-helt var lige ved at blive skurk: Det var ikke heldigt for mig

Læs også:Norsk tordendrøn snyder Lyngby for point