Superliga-holdene er tilbage i helt normal træning og er ved at gøre sig klar til, at man sidst i maj spiller kampe igen, men da AaB havde første fællestræning i fredags, sluttede den træning ganske skuffende for stopper Rasmus Thelander. Han blev nemlig skadet, fortæller han til Nordjyske.
Den fysisk stærke stopper var derfor på træningscyklen mandag, men han håber og tror på, at det bliver en kort fornøjelse, og at han snart kan deltage i fællestræning igen.
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
- Jeg har smerter i en sene under foden, og for en sikkerheds skyld har jeg fået den undersøgt. Jeg afventer svaret, men jeg håber og tror ikke, der er sket noget alvorligt. Og skal jeg finde noget positivt i det her, så er der trods alt to uger til, at Superligaen begynder igen, siger AaB-forsvareren til Nordjyske.
AaB ligger i øjeblikket på Superligaens sjetteplads, og klubben har også en pokalsemifinale mod AGF at se frem imod.
Læs også:Træning som normalt i Esbjerg: Det er lidt underligt
Nordjyderne åbner foråret med et opgørt ude mod Esbjerg, inden man lukker af med en hjemmekamp mod AGF. AaB har aktuelt tre point ned til Randers FC, der er nummer syv, men kronjyderne har spillet en kamp færre.
Rasmus Thelander har indtil videre spillet 12 Superliga-kampe i denne sæson. Otte af de kampe fra start.
Læs også:Transferkongerne: Midtbanespiller banede vej for kæmpe salg
Læs også:AGF-angriber melder om skarpe spillere: Vi har fandeme arbejdet hårdt
Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud