AaB-spillere i høj kurs: Klubben har modtaget bud
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

AaB-spillere i høj kurs: Klubben har modtaget bud

Inge Andre Olsen har modtaget bud på spillere i den seneste uge, bekræfter han over for Nordjyske.

Superligaens mest aktive hold på denne sommers transfermarked har været AaB. Sportschef Inge Andre Olsen og kompagni har allerede hentet fem nye spillere, mens flere også har forladt den nordjyske klub.

Og flere kan måske tage turen væk fra AaB. Inge Andre Olsen siger over for Nordjyske, at de har i den seneste uge har modtaget bud på spillere. Han nævner imidlertid ikke, hvilke spillere der er tale om.

Læs også:Alt om OB: Talentmassen er enorm på Fyn

- Vi har interessante spillere, også nogen som er lidt udenfor i forhold til spilletid, som ser sig om efter andre klubber, siger Inge Andre Olsen til Nordjyske.

Et bud på nogle spillere, der kan være på vej væk fra AaB, kan være Rasmus Thellufsen og Wessam Abou Ali. De var begge udlejet i sidste sæson og er ikke udtaget til fredagens testkamp mod Lyngby Boldklub.

tipsbladet.dk kunne også afsløre torsdag, at angriber Wessam Abou Ali står højt på ønskelisten i Viborg FF i NordicBet Ligaen, hvor han i sidste sæson slog sine folder hos Vendsyssel FF. Tidligere har Rasmus Thellufsen også været rygtet til Lyngby Boldklub. I skrivende stund er der dog intet officielt med de to. 

AaB starter sæsonen i Superligaen mod Lyngby den 13. september. 

Læs også:Vildt: Hobro-spiller kan blive smidt ud af landet

Læs også:Officielt: AaB henter norsk midtstopper i Sverige