Video : Tipsbladet
Superliga

Tidligere U-landsholdsspiller forlader AaB

Jeppe Pedersen fortsætter nu karrieren i Island.

Allerede som U13-spiller kom Jeppe Pedersen til AaB, og nu som 23-årig skifter han endegyldigt væk fra nordjyderne. I stedet skal han tørne ud for IF Vestri på Island i stedet for det lejeophold, han egentlig er på i Kolding.

Det oplyser AaB på deres hjemmeside, hvor sportsdirektør James Gow forklarer beslutningen.

- Efter flere lejeophold er vi blevet enige med Jeppe om, at det bedste nu vil være, hvis han begynder på en frisk, og vi ønsker ham alt det bedste fremover, fortæller Gow om salget af midtbanespilleren.

Det er da også blevet til ophold i både Skive og Vendsyssel for ham.

Selv lægger Jeppe Pedersen ikke skjul på, at det er var det, som han havde håbet på.

- Det er selvfølgelig vemodigt for mig endegyldigt at sige farvel til det, jeg kalder min barndomsklub, og jeg er ærgerlig over, at jeg aldrig for alvor slog igennem i AaB, siger han og fortsætter:

- Nu vælger jeg i stedet at gå en lidt anderledes vej, og jeg glæder mig helt vildt til nye oplevelser og forhåbentlig også en genstart af min karriere, lyder det fra Jeppe Pedersen, som ligeledes takker klubben for årene.

I alt nåede han at spille 15 kampe for AaB, hvor det blev til to scoringer. Derudover har han været med i 32 U-landskampe på forskellige niveauer.