Video : Tipsbladet
Superliga

AaB sælger profil: Han er meget mere værd

Han er snart fortid i AaB.

Malthe Højholt forlader AaB. Det bekræfter sportsdirektør James Gow over for TV 2 Sport.

Den 23-årige midtbanespiller har kontraktudløb til nytår og åbnede for nyligt selv for at forlade klubben.

Højholt rykker i stedet til italienske Pisa i en handel, der ifølge Nordjyske indbringer nordjyderne 2,6 millioner kroner. Det stemmer overens med TV 2 Sports oplysninger.

- Malthe er meget mere værd, end hvad vi har accepteret, og selvfølgelig ville vi gerne beholde ham, men på denne måde sikrer vi at få lidt penge for ham, siger James Gow til TV 2 Sport.

Malthe Højholt er heller ikke med i AaB-truppen, der mandag aften møder Viborg FF i Superligaen.

Han bliver i Pisa holdkammerat med Alexander Lind, der netop er skiftet til klubben.