Bundlinjen i AaB har den rigtige farve efter første halvår af 2020.
Aalborg Boldspilklub A/S, der er selskabet bag AaB, har tirsdag offentliggjort et overskud på 12,9 millioner kroner for perioden 1. januar til 30. juni. 2020, og det er en markant forbedring i forhold til samme periode sidste år, hvor selskabet havde et underskud på 13,4 millioner kroner.
Læs også:Medie: Tidligere FC København-spiller har afvist tilbud fra Danmark
Det er især salgene af Mikkel Kaufmann til FC København og Oliver Abildgaard til Rubin Kazan, der har forvandlet de røde tal i selskabet til sorte.
Omsætningen er således faldet med 3,8 millioner kroner, og en stor del af forklaringen er faldende matchday-indtægter på grund af coronakrisen. AaB forventer, at coronakrisens store påvirkning på økonomien først vil kunne aflæses i anden halvdel af 2020.
Læs også:Vendsyssel-ejer afslører: Vi kiggede på fem andre danske klubber
Covid-19-krisen til trods fastholder selskabet forventningerne til regnskabsåret 2020. AaB forventer at komme ud med et resultat på mellem 0 til minus fem millioner kroner.
AaB har en egenkapital på 68,3 millioner kroner.
Læs også:Ny udenlandsk ejer: Schweizisk fodboldselskab køber Vendsyssel FF
Læs også:Jores Okore forlænger kontrakten med AaB
Læs også:AaB-keeper er med i svensk bruttotrup før storkampe