Video : Tipsbladet
Superliga

AaB ophæver med serbisk angriber

AaB og Milan Makaric er nået til enighed om at ophæve angriberens aftale.

Milan Makaric er færdig i AaB. 

Den nordjyske Superliga-klub har netop meddelt, at man er nået til enighed med Milan Makaric om at ophæve serberens kontrakt, der ellers løb frem til 2025. 

- I al sin enkelhed er vi sammen med Milan blevet enige om, at den bedste fælles løsning lige nu er at ophæve kontrakten. Vi vil gerne takke Milan for hans indsats for AaB og ønsker ham og familien alt det bedste fremtiden, lyder det fra AaB-sportsdirektør Ole Jan Kappmeier. 

Milan Makaric ser selv tilbage på sin tid i Aalborg med glæde. 

- Jeg vil gerne takke alle i klubben for vores tid sammen. Det har været en stor oplevelse for mig. Jeg har mødt mange fantastiske mennesker i klubben og blandt spillerne. AaB har også utrolige fans, som jeg blev forelsket i lige fra min første kamp for AaB. Med en sådan støtte fra tribunerne tror jeg, at AaB får en succesfuld sæson.

- AaB fortjener at spille med om de gode placeringer hvert år, og det ønsker jeg klubben af hele mit hjerte. Tak for alt - I har fået endnu en fan i mig, siger Milan Makaric. 

Den 28-årige Milan Makaric, der i sidste sæson var udlejet til den bosniske klub FK Borak Banja Luka, kom til AaB tilbage i 2021 opnåede i alt 41 kampe for nordjyderne.