Video : Tipsbladet
Superliga

AaB og Randers får bødestraf

Aab og Randers har fået en bødestraf får brug af pyroteknik i kampen mellem de to jyske klubber den 1. september.

Randers og AaB må til lommerne. 

De to Superliga-klubber har fået tildelt bøder får brug af pyro i deres interne opgør den 1. september, hvor kronjyderne løb med en 1-0-sejr. 

AaB har fået det største rap over nallerne med en bøde på 40.000 kroner, mens Randers slipper med 10.000. 

Det fremgår af kendelser fra Fodboldens Disciplinærinstans. 

Når AaB har fået en større bøde, skyldes det, at det er den 10. indberetning af brud på stadionreglementet de seneste 12 måneder, mens det for Randers' vedkommende blot drejer sig om fire indberetninger. 

Randers FC indtager i skrivende stund sjettepladsen i Superligaen, mens AaB ligger nummer ni. 

De to klubber møder henholdsvis FC Nordsjælland og Lyngby, når sæsonen genoptage sefter landsholdspausen.