AaB-målmand Jacob Rinne er tidligere holdkammerat til Oscar Hiljemark, men det kom komplet bag på ham, da klubben hentede Hijemark på transfervinduets sidste dag, fortæller han til Nordjyske.
Rinne og Hiljemark spillede på det svenske U21-landshold sammen, og de var blandt andet begge med til at vinde EM med holdet i 2015. Mens Rinne sad på bænken, bar Hiljemark anførerbindet og scorede i øvrigt i semifinalen mod Danmark.
Den 5. oktober blev de to så genforenet i Aalborg til lige dele overraskelse og glæde for målmanden.
Læs også:Avis: AaB-profil dumpede lægetjek i FC Midtjylland
- Jeg fik et lille chok, da jeg hørte, at klubben havde lagt et bud på Oscar, men jeg tænkte selvfølgelig bare, at det var en spiller, som man skulle tage, hvis man kunne få ham.
- Jeg havde slet ikke talt med ham, inden han kom. Efter kampen mod AGF (4. oktober, red.) hørte jeg bare, at han var på vej, og det blev jeg virkelig glad for. Nu har svenskerne overtaget AaB, siger Rinne til Nordjyske med et smil.
Læs også:Optakt: AaB - Vejle Boldklub
En tredje svensker, Tim Prica, kom også til AaB i det forgangne transfervindue. Ham købte klubben fri fra Malmö FF.
AaB havde i det hele taget et aktivt transfervindue og fik foruden de to svenskere tilgang af Timothé Nkada, Vladimir Prijovic, Pedro Ferreira og Daniel Granli, som i parentes bemærket er lejet i svenske AIK.
De er alle udtaget til holdets kamp mandag aften, hvor Vejle Boldklub kommer på besøg.
Læs også:AaB må undvære midtbane-par til kampen mod Vejle
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 5. spillerunde
Læs også:AaB-debutant stiler højt: Vi har kvalitet til at vinde guld