Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-boss jubler: Det har været et fantastisk vindue

Sportsdirektør Allan Gaarde er meget tilfreds med det, AaB har lavet i transfervinduet.

Nordjyderne AaB var aktive i transfervinduet, hvor man købte blandt andre Lucas Andersen, og man fik hentet Rasmus Thelander og norske Iver Fosskum ind, og selv om det ikke var alt, der lykkedes, var der meget at glæde sig over for sportsdirektør Allan Gaarde.

Derfor var der heller ikke meget for AaB-bossen at forholde sig til mandag, hvor han blandt andet fik tid til at slå græsplanen og passe de huslige pligter, der jo ikke passer sig selv. 

Dagen derpå er Allan Gaarde meget tilfreds med at have fået lukket transfervinduet.

Hvad synes du om det transfervindue, I har haft?

- Vi synes, det har været et fantastisk vindue. Vi startede tidligt med at hente Andreas Hansen (målmand) i Køge, og Andreas har vist, at han er god nok til at være Superliga-målmand. Han presser Jacob Rinne hver dag, og der er ikke nogen tvivl om, at vi har en god keeper, som kan bidrage til miljøet hver eneste dag.

- Vi hentede også Lucas Andersen. Vi havde ham jo lejet frem til den 30. juni og skulle indfri en købsoption primo juni. Det fik vi gjort. Det har været den bedste købsoption, jeg kan huske. Lucas bliver ved med at tage skridt og er blevet vores anfører. Han tager et kæmpe ansvar offensivt såvel som defensivt.

- Så hentede vi Patrick Olsen i Helsingør, og det tror jeg da, der var mange i Nordjylland, der tænkte noget om. Sammen med staben havde vi defineret den profil, vi ledte efter - en dynamisk midtbanespiller - og Patrick passede perfekt ind til det, vi ledte efter, og han har ikke overrasket os. Han har mere end indfriet forventningerne, og vi håber, han bygger på. Vi har talt meget med Patrick om, at han også skal lave assists og være målscorer. Han har et godt spark og en god teknik og et godt blik for spillet flere point, så han skal også stå for at lave flere "point".

Læs også:Unge AGF-talenter udtaget til Brøndby-kamp

- Iver Fossum har vist sig at være en rigtig god fodboldspiller. Ikke kun i Football Manager, som jeg i øvrigt aldrig har spillet. Det var altså ikke min idé at lave en præsentationsvideo med Iver, men den fik over 300.000 visninger. Iver var faktisk en spiller, vi var på udkig efter, inden vinduet åbnede, men Iver ville se, om Hannover ville satse på ham. Han startede ude nogle kampe, og så var der en åbning. Iver en klassespiller med et internationalt snit.

- Og så har vi fået trukket Kasper P. (Pedersen, red.) tilbage. Kasper P. har trænet med os hen over sommeren og var åben omkring et udlandsophold. Det har været solidt (det han har leveret), og han er en vigtig spiller for truppen socialt. Jeg er glad for, at han er tilbage.

- Vi har også hentet (Rasmus) Thelander ind. Thelander har hele tiden været på vores liste over spillere, vi gerne ville have tilbage. Thelander har et ægte forsvarsgen. Han er en kriger, der komplimenterer de kreative, offensive spillere, vi har. Og så har han et kæmpe hjerte for AaB og vil gå de ekstra meter. Vi har også set eksempler på, at de spillere, vi har, vil gå ekstra langt, fordi de tror på det her.

I sagde mandag farvel til Jakob Blåbjerg, der er skiftet til Vendsyssel FF på en lejeaftale. Hvorfor blev det ham?

- Jakob var kommet lidt i et vakuum, hvor han havde svært ved at få spilletid, fordi der var nogle stærke folk foran ham, og vi har nogle unge spillere med et stort potentiale, vi også gerne vil bringe ind. Så det var det rigtige tidspunkt at komme videre. Han er 24 år og har 134 kampe førsteholdet. Det er et fint cv, men nu skal han spille.

I har netop nedjusteret forventningerne til regnskabsåret. Hvorfor lykkedes det ikke at realisere et salg af Okore eller Abildgaard på sidstedagen i transfervinduet?

Læs også:Hjemvendt AaB-stopper kan gøre comeback mod AC Horsens

- Vi har nogle spillere, der er dygtige, og de har en pris. Den pris blev vi ikke tilbudt. Timingen har været uheldig på flere parametre, hvis man tager en som Oliver. Han har haft en uheldig sommer. Det startede med, at han i foråret blev skadet i en Superliga-kamp, og det gjorde forberedelserne til U21-EM dårlige, fordi han først sent var klar igen. Efter EM har han døjet med nogle småting, der har gjort, at det har en vanskelig periode. Han har ikke spillet i en lang periode, men vi ved, at potentiale er kæmpe stort. Og han har nogle styrker, der supplerer vores midtbane godt. Vi vil hjælpe Oliver med at blive stærkere og skarpere.

Vil I nu tage en samtale med Jores Okore om en kontraktforlængelse, da han har udløb til sommer, og I jo kan score en større transfersum på at sælge, hvis han ikke kun har et halvt år igen?

- Det er noget, vi skal tale om i den efterfølgende tid. Fokus har været på at lukke vinduet på den rigtige måde og have det stærkest mulige hold. Nu er dialogen den næste tid, hvad der skal ske med truppen. Og det gælder også kontraktsituationer. Her kigger vi selvfølgelig på Okore.

Spillere, der ikke får deres drøm om et salg realiseret, hvor meget arbejde skal I lave for at få dem på rette spor igen, hvis de er skuffer eller ærgerlige over manglende skifte? 

- De første par gange - og det husker jeg selv fra min karriere - bliver man måske frustreret og forvirret. Man føler, man står i limbo, fordi man ikke er den eneste, der bestemmer. Det er noget, vi taler med spillerne om. Det er en udfordring, at transfervinduet først lukker så lang tid inde i turneringen - det optimale havde været, at vinduet lukkede, når vi går i gang med sæsonen. Det er utopisk, det er jeg klar over, og det vil stille og dårligt over for vores konkurrenter og andre ligaer i Europa. Men det betyder, at der i alle trupper vil være spillere, der er i en form for vakuum. I en form for limbo.

Umiddelbart ser det vel lovende ud i forhold til det materiale, I har fået samlet?

- Man skal ikke se på øjebliksbilleder. Det er let, når vi har vundet over AaB i weekenden, men vi mener, det har været stabilt godt, siden vi havde en dårlig start. Vi har tabt tætte kampe, og i weekenden vandt vi en tæt kamp. Antalsmæssigt har vi den mindste trup i AaB i lang tid, men vi er trygge ved det, fordi vi mener, at alle kan gå ind og levere.

Læs også:Gode og dårlige nyheder i AGF-truppen

Læs også:Optakt: AaB - FC København