Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-chef på trænerjagt: Ved ikke om Ståle Solbakken er ledig

Jacob Friis opsagde torsdag sit job som cheftræner for AaB, og derfor skal den nordjyske klub på trænerjagt.

Hvem skal være ny træner for AaB?

Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter Jacob Friis torsdag meddelte klubben, at han træder tilbage for at hellige sig tiden med sin syge datter.

Klubbens sportsdirektør, Inge André Olsen, skal nu på en pludselig trænerjagt, men han er heldig, for flere brugere på Twitter har allerede hjulpet ham ved at bemærke, at hans landsmand Ståle Solbakken netop er blevet ledig på markedet.

Læs også:Blog: God bedring til familien Friis - hvad gør AaB nu?

B.T. har også foreholdt den norske sportsdirektør muligheden for at tilknytte den tidligere FCK-træner.

- Jeg ved jo ikke, om Ståle er ledig på markedet endnu. Han har vel nogle aftaler, som han skal afslutte med FC København først, siger Inge André Olsen og uddyber:

- Det er det, jeg tænker om det. Som sagt er det ikke noget, vi skal kommentere så meget på i dag. Tiden må vise, hvilke kandidater, det er muligt at få ind.

Læs også:Vejle-boss roser sommerindkøb: Vi må sige, vi har ramt plet

Dermed ikke en klokkeklar afvisning, men spørgsmålet er nok også snarre, om Ståle Solbakken kan se sig selv som træner for AaB.

Indtil en ny cheftræner bliver præsenteret er Peter Feher blevet midlertidig cheftræner, mens AaB afsøger markedet for kandidater.

Læs også:Jacob Friis: Det er med et blødende hjerte jeg siger stop

Læs også:Trist AaB-chef om cheftrænerens stop: Er berørte af den ulykkelige situation

Læs også:Jacob Friis stopper som cheftræner i AaB