Timothé Nkada er kommet til fra Reims, Vladimir Prijovic er hentet i Røde Stjerne, og onsdag blev 22-årige Pedro Ferreira fra Varzim i den næstbedste, portugisiske række præsenteret som ny mand i AaB. Tim Prica er desuden stødt til fra Malmö FF.
Udefra set kan det ligne en mærkværdig blanding af spillere, som sportschef Inge André Olsen helt tilfældigt har fået anbefalet, men faktisk er der intet tilfældigt over AaB's mange nyindkøb.
Læs også:AaB tabte testkamp trods frisparkskasse af Tim Prica
AaB har derimod fået øjnene op for spillerne gennem klubbens eget datasystem, fortæller André Olsen til NORDJYSKEs fodboldpodcast, Ripodsten.
- Mange spillere bliver tilbudt via agenter og rådgivere, og vi får ekstremt mange e-mails, men vi kører også et datasystem, som hele tiden scouter spillere til os. Skal vi have et aggressivt udtryk på banen, skal vi have spillere, der er dynamiske, har fart og er aggressive. Det lægger vi ind, og så kommer systemet med forslag, lyder fra nordmanden.
Læs også:Russisk skifte gik i vasken: Hollændere lurer på Dario Dumic
AaB sættes også i forbindelse med den 18-årige paraguayaner, Santiago Ocampos, der senest har været på kontrakt i Juventus.
Omvendt har Patrick Olsen forladt klubben til fordel for AGF.
Læs også:Torsdagens rygtebørs: FCK vil bytte sig til Sisto
Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020
Læs også:Randers vinder kampen om nigeriansk kantspiller