Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-boss ville gerne sælge - spillerne ville blive

Inge André Olsen fortæller til nordjyske.dk, at han forsøgte at skille sig af med et par spillere, men at disse hellere ville blive og kæmpe.

Når nye spillere kommer ind, skal der oftest 'gamle' spillere ud.

Sådan havde AaB's sportschef, Inge André Olsen, også gerne set det, efter han har bragt hele seks nye ansigter til klubben. Men transfervinduets sidste timer blev et roligt et af slagsen.

Læs også:Officielt: FC Midtjylland henter Daniel Høegh

- Vi har arbejdet med noget de sidste timer, men det er ikke blevet til noget. Det handlede om nogle spillere, der i så fald skulle ud. Vi var åbne for det og havde aftaler med klubber, men spillerne har sagt, at de hellere vil blive her og kæmpe, og det er vi glade for, at de er klar til, siger Inge André Olsen til nordjyske.dk.

Nordmanden ønsker ikke at sætte navne på de pågældende spillere, da de skal have en fair chance for at kæmpe sig på holdet.

Læs også:Avis: AGF har endnu et emne til venstrebacken, hvis Højer bliver solgt

Inge André Olsen er glad for de handler, som det er lykkedes at få gennemført, og særligt indkøbet af Oscar Hiljemark kort før deadline begejstrer sportschefen.

- ...og så tror jeg, at det har været sjovt for mange, at det lykkedes os at få Oscar ind som sådan en deadlinesigning. Som vi sagde, var vi på udkig efter en kvalitetsspiller, og det har vi fået, siger Inge André Olsen.

Læs også:TransferTV: Gyserafgørelser i flere Superliga-klubber - og hvad med Eriksen?

Læs også:Avis: FC Midtjylland henter tidligere OB-profil

Læs også:AaB-boss holder vinduet på klem frem til midnat