Han var på vej til engelske Charlton, men til syvende og sidst takkede sidste sæsons Superliga-topscorer nej tak til buddet fra League One-klubben. Dermed må Schwartz altså bruge de næste tre måneder på tribunen i FC Midtjylland - med det forbehold, at han kan blive solgt til en klub i et land, hvor vinduet fortsat er åbent.
Men i Danmark, hvor Schwartz har et godt navn, er der lukket for et skifte de næste tre måneder.
Læs også:Superligaens tag-selv-bord: Mange spændende spillere er gratis
Angriberen var i løbet af mandagen rygtet væk flere gange - blandt andet blev det fortalt, at AaB havde afleveret et bud på Schwartz. Den del blev sent mandag aften afvist af AaB.
- Nej, det stemmer ikke, det der stod i medierne, at vi har budt på ham. Men vi har selvfølgelig haft Ronnie som en af flere spillere, og vi har haft samtaler med hans agent, sagde AaB's sportschef, Inge André Olsen, til TV3 Sport mandag aften og slog fast:
Læs også:Joachim Andersen forklarer udleje: Træneren og jeg er ikke et supergodt match
- Vi har ikke lagt et bud til Midtjylland.
I FC Midtjylland får Ronnie Schwartz svært ved at få spilletid. Angriberen er i konkurrence med Sory Kaba, Luca Pfeiffer, Junior Brumado og Lasse Vibe. Brian Priske spiller kun med en central angriber.
Se interviewet med AaB-sportschefen i videoen øverst.
Læs også:Avis: Ronnie Schwartz-skifte er faldet til jorden
Læs også:Officielt: FC Midtjylland henter Daniel Høegh
Læs også:TransferTV: Gyserafgørelser i flere Superliga-klubber - og hvad med Eriksen?