Video : Tipsbladet
Superliga

AaB bekræfter: Henter portugisisk midtbanespiller

Nordjyderne har hentet den 22-årige midtbanespiller Pedro Ferreira.

De har solgt Patrick Olsen, nordjyderne AaB, men her nogle timer senere kan klubben præsentere en ny midtbanespiller.

AaB har netop bekræftet, at man henter den 22-årige midtbanespiller Pedro Ferreira på en fireårig aftale.

Læs også:AGF-boss glæder sig over stadionstøtte fra DBU

Han kommer fra Varzim SC i den næstbedste portugisiske række.

- Pedro er en ung, lovende midtbanespiller, som vi forventer kan gå ind og konkurrere om plads på vores defensive midtbane med det samme. Han er godt skolet i Sporting Lissabon og var også en vigtig spiller i hans seneste klub Varzim, udtaler AaB’s sportschef Inge André Olsen og forklarer:

Læs også:Australier afviste jobbet som assistenttræner i AGF

- Han har nogle kompetencer på den defensive midtbane, som vi har søgt til vores hold, blandt andet er han hurtig og dygtig til at erobre bolden, og vi tror på, at han kan give os mere kvalitet i vores præstationer og blive rigtig god for os i 3F Superligaen.

Rygterne om portugiserens skifte har længe floreret, og han var da også hurtig til at følge den danske klub på det sociale medie Instagram.

Nu er aftalen så faldet på plads, og dermed lukkede AaB hurtigt hullet efter Patrick Olsen, der er skiftet til AGF.

Læs også:AaB-boss om salg til AGF: Udlandet havde været bedre, men fik ingen bud

Læs også:Medie: AGF forlanger 15 millioner kroner for Højer

Læs også:AGF-træner om kort pause: Vi skal have hovederne på plads, ikke benene