Den tidligere landsholdsspiller Jakob Ahlmann er ikke til rådighed for Marti Cifuentes i resten af denne opstart.
AaB-bossen må derfor tænke i alternativer i de kommende uger, mens AaB's nye cheftræner forbereder sig til forårssæsonen i Superligaen.
Læs også:AaB-profil udgik fra træning med knæskade
Jakob Ahlmann, der fylder 30 år i dag, måtte udgå af træningen lørdag med knæproblemer, og selv om det ikke er noget slemt, kommer han ikke på træningsbanen de kommende uger.
- Jeg fik et lille vrid, men jeg blev scannet i går, og det har heldigvis vist sig, at det ikke er noget alvorligt. Jeg får nok lov at bruge et par uger i styrkelokalet, inden jeg får lov at komme ud igen og være med omkring holdet. Så det er rigtig ærgerligt, for sæsonstarten nærmer sig. Men heldigvis var det ikke være end det, og jeg forventer ikke at gå glip af ret mange kampe, siger Jakob Ahlmann i et interview på AaB's Facebook-side.
Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
Venstrebacken har spillet hele sin seniorkarriere i AaB, men har fået en længere periode spoleret med alvorlige knæskader.
Jakob Ahlmann har et år igen af aftalen med nordjyderne, som han spillede alle 13 Superliga-kampe for i efteråret.
Læs også:Tæver stjernerne: Han er den bedste til målchancer i Superligaen
Læs også:Superligaens bedste: Pokalvinderne og mestrene holder jul side om side
Læs også:AaB-profil efter nedsmeltning: Intet hang sammen