Bragt i Tipsbladet 5. december
Anders K. Jacobsen bor lige rundt om hjørnet, og derfor er det nemt for ham at møde Tipsbladet på caféen Peace i det centrale Aalborg. Her har julen gjort sit indtog med specielle jule-tilbud på menukortet, plastik-gran i de store vinduespartier ud mod Boulevarden, og over hovederne på de mange gæster hænger store, røde guirlander. Caféen er dog også pyntet med noget, der ikke har med julen at gøre. Rundt omkring i lokalet er der skilte med opmuntrende vendinger og mundheld om livet og kærlighed. Et af dem er inspireret af et gammelt Josh Billings-citat og lyder ”Livet er som et spil poker. Det handler ikke om, hvilke kort man får delt, men hvordan man spiller dem.”
AaB-angriberen, der sidder og puster på sin varme kop kaffe, spillede i mange år sine kort ganske svagt. De var ellers delt glimrende fra naturens hånd, for Jacobsen blev betragtet som et stort angrebstalent i ungdomsårene og fik både OB- og U/20-landsholdsdebut som 17-årig, men gennembrud kom der ikke noget af i de fynske sølvsæsoner. Derfor måtte han forbi 2. divisionsklubben Næsby for at kickstarte den karriere, der til gengæld er godt kørende nu.
For selv om han ikke er tilfreds med antallet af mål i dette efterår, fejler karrieren ingenting. Han er ligatopscorer hos de forsvarende danmarksmestre, og med to mål i Zagreb i august spillede han en afgørende rolle, da AaB endte i Europa Leagues gruppespil. Med den succesfulde sæson i fjor og dette efterår har Anders K. Jacobsen endelig fået det Superliga-gennembrud, som han ellers havde udsigt til, da han debuterede for OB i juli 2007. I løbet af de næste tre sæsoner fik han sammenlagt 14 Superliga-kampe i den stribede trøje, men da hans kontrakt løb ud i 2010, blev den ikke forlænget.
Det ramte den nu 25-årige angriber hårdt, for han blev anset for at være et stortalent og har da også 12 U-landskampe bag sig, og omgivelserne var med til at hæve forventningerne hos knægten, der scorede 13 mål i 15 kampe for klubbens danmarksseriehold.
”I min tid i OB blev jeg hele tiden klappet på skulderen af andre, der sagde ”Det er et spørgsmål om tid, før du slår igennem her.” Det var også min egen følelse. Efter det var det et kæmpe nederlag, at det gik, som det gjorde. Jeg havde store forventninger til mig selv, og det havde dem omkring mig også, så det var selvfølgelig hårdt at erkende, at jeg ikke var der, hvor jeg selv og andre havde spået mig til at være,” siger angriberen, der blev lullet i søvn af den megen ros fra folk omkring sig.
”Når jeg kigger tilbage, har det nok mere været en sovepude for mig, at jeg fik de rygklap fra omverdenen. Det føltes mere, som om det var et spørgsmål om tid, før det blev min tur. Nu, hvor jeg er en fast del af et hold, kan jeg godt se, at jeg ikke investerede nok i forhold til at tage det sidste ryk, da jeg spillede i OB. Jeg føler nu, at jeg godt kunne have investeret lidt mere, og jeg kunne også være blevet coachet lidt bedre.”
Efter 10 målløse førsteholdskampe i 2007/08-sæsonen blev Anders K. Jacobsen lejet ud fra OB til Vejle i det efterfølgende efterår, således at han med flere spilleminutter kunne tage det sidste skridt, som han manglede. Den plan blev imidlertid forpurret af, at den 18-årige angriber ikke formåede at tilspille sig andet end en enkelt pokalkamp for førsteholdet. Han siger selv i dag, at det havde været bedre at komme til en klub i 1. division i stedet for en anden Superliga-klub, hvor han ikke var sikker på en central rolle på holdet. Derudover var han ikke klar til at håndtere skiftet til de nye omgivelser.
”Jeg var 18, jeg var rimelig umoden, og jeg var ubevidst om, hvad det krævede at være seniorspiller og slå igennem i Superligaen. Når man har haft det godt i Odense i mange år og kendte folk omkring klubben og så kommer til et helt nyt sted som 18-årig og skulle konkurrere om en plads i en helt ny trup, man ikke kendte... Der nåede det måske at kikse. Det gik rimelig hurtigt op for mig, at det var den forkerte løsning,” siger Anders K. Jacobsen.
Wake-up-call i Vejle
Umodenheden var også den direkte årsag til, at hans tid i Vejle blev stoppet ganske brat i november 2008. Han og holdkammeraterne Brian Nielsen, Danilo Arrieta og Sladan Peric var på druktur forud for en kamp mod FC Midtjylland, og derfor blev Anders K. Jacobsens lejeaftale ophævet, mens de tre andre fik en løftet pegefinger og en formaning om, at en gentagelse ville være lig med fyring.
Drukturen var selvsagt ikke nogen god beslutning, men den fik en gavnlig effekt på Anders K. Jacobsen.
”Jeg kom egentlig tilbage til OB med stor tro på tingene, og efter min fyring i Vejle ramte jeg mit højeste niveau i OB. Jeg kom også hurtigt i betragtning til holdet og spilletid igen, men hver gang jeg skulle til at peake, fik jeg dumme skader. Nu skulle jeg forløse det, og så kom der en skade, der holdt mig ude i henholdsvis tre og fire måneder,” siger AaB’eren, der kalder fyringen en øjenåbner.
”Det var også en episode, der fik folk til at tænke ”Er han værd at satse på?” Det var det, der fik mig til at steppe op og tænke ”Selvfølgelig er jeg det. Jeg har de her kvaliteter.” Det vidste de også godt, men min opførsel uden for banen fik konsekvenser for mig. Efter Vejle var det et kæmpe wake-up-call.”
På trods af den forbedrede indstilling lykkedes det ikke Anders K. Jacobsen at slå igennem i OB, og det var ikke kun på grund af skader. Det skyldtes også den styrke, OB-truppen besad i de år. Jacobsens sidste to sæsoner på Fyn bød således på de to første af tre sølvmedaljer på stribe, og konkurrencen om en plads på holdet var benhård, især fra topscorer Peter Utaka. Det gjorde det både sværere at tilspille sig tid på førsteholdet, og de store ambitioner i OB gjorde, at der ikke var nær den samme fokus på talentudvikling, som der er i mange danske klubber i dag.
”Det havde gavnet mig helt vildt, hvis jeg kunne have været igennem samme proces og samme satsning, som klubberne bliver nødt til at tage nu med deres unge spillere. Der var intet pres på OB om at bruge egne talenter, og det var først, da Lars [Olsen] stoppede, og Henrik Clausen blev træner [i september 2010], at der skete lidt i forhold til, at de blev nødt til at satse på egne talenter og ikke havde råd til at købe alle de profiler, som de gjorde. Der er ingen tvivl om, at det gik ud over de unge spillere, der var i truppen, at OB var så tungt besatte på profiler,” siger Anders K. Jacobsen, der især savnede vejledning fra trænerstaben.
”Jeg manglede en, der tog mig i hånden og fortalte mig ”Det er de her skridt, du skal tage.” Det var ikke nok for mig bare at være i den Superliga-trup og få den daglige træning. Jeg havde brug for, at der var nogle, der coachede mig. Der følte jeg, at jeg stod meget alene. Det kan godt være, jeg var et stort talent, men talent er ikke nok. Man skal have hjælp udefra, men først og fremmest skal man arbejde hårdt for det selv.”
Selv om potentialet forblev uforløst i OB, som Anders K. Jacobsen og resten af AaB-truppen møder i morgen i Odense, føler han ikke, han har noget at skulle bevise mod sin gamle klub. Lysten til at score er altid lige stor uanset modstanderen, og derfor er lørdagens opgør mest af alt specielt, fordi det foregår tæt på barndomshjemmet. Anders K. Jacobsen er således opvokset i Odense-forstaden Næsby, så en stor del af hans venner og familie bor i området, hvorfor lægterne på TREFOR Park vil være godt besat af folk, der holder lidt med OB og lidt med ”AK”.
Personlig sejr i AaB
Da kontrakten med OB løb ud i sommeren 2010, tog Anders K. Jacobsen til Næstved, hvor byens hold stod klar med en toårig aftale. Så lang tid nåede han dog slet ikke at være på Sjælland, for allerede i december samme år ophævede parterne samarbejdet. Han scorede blot et enkelt mål i 11 kampe for de grønne, inden glæden ved fodbold forsvandt, og de gode præstationer ligeså.
”Jeg har altid følt, at det kunne føre til noget, og haft en forventning om, at jeg i hvert fald ville komme til at spille Superliga. Det var måske også derfor, det kollapsede lidt, da jeg kom til Næstved. Det var jeg nok ikke klar til at håndtere på det tidspunkt, for jeg havde ikke mødt modgang i lang tid. Det var for stor en mundfuld for mig. Jeg kom til Næstved og havde et andet billede af, hvordan tingene foregik, og jeg var den eneste, der ikke lavede noget ved siden af. Det blev kedeligt og ensomt, og den vej igennem mistede jeg lysten til at spille og træne, og så blev jeg faktisk bare dårlig. Der mistede jeg meget niveau i takt med, at jeg mistede lysten,” fortæller Anders K. Jacobsen, der i stedet tog til barndomsklubben Næsby i 2. division.
Der skulle ske noget radikalt, og det duede ikke med en ny fuldtidskontrakt i en klub, hvor han kom til at være lige så meget på bænken som på banen. Og det virkede. Anders K. Jacobsen blev delt topscorer med 26 mål i 2. division vest i 2011/12-sæsonen, hvilket der var en simpel forklaring på.
”Det var først og fremmest tryghed i form af familie og venner. Jeg havde mange gode kammerater, der spillede på Næsbys hold på daværende tidspunkt, mine forældre bor i Næsby, og det er der, jeg kommer fra. Jeg var jo gået fodboldkold på en eller anden måde. Jeg havde mistet lysten, hvilket også blev rimelig udslagsgivende for mine præstationer i Næstved. Jeg fik lysten tilbage. Det var med til at løfte mig helt vildt. Jeg følte, at jeg præsterede igen. ”Nu kører det. Nu er der kun én vej fremad”,” siger AaB-angriberen, der fik et skifte til FC Fredericia i stand på baggrund af halvanden fremragende sæson i barndomsklubben.
Også opholdet i fæstningsbyen blev en succes for den dynamiske angriber, der kun nåede at spille i 1. division i én sæson, før AaB købte ham fri sidste sommer. Ved den lejlighed kaldte han selv skiftet en stor personlig sejr, og det skyldes den vej, han måtte tage for at nå toppen af dansk fodbold. Det var hele tiden målet med skifterne til Næstved, Næsby og Fredericia, at han en dag skulle finde vej tilbage til den Superliga, han aldrig fik sit gennembrud i.
”Det var en sejr, fordi der er mange, der har været et stort talent, som kommer ned og spiller 2. division, men de får ikke samlet den op igen. Det er de færreste, der formår at tage skridtet til 1. division. At det lykkedes så hurtigt, det var lige de step, jeg håbede på at komme til at tage. Hvis ikke det var sket på den måde, kunne det være, jeg stadig havde spillet i Næsby og havde mistet troen på tingene. Hvis der var gået længere tid, havde den målrettethed og fokusset på det mål, jeg havde sat mig, måske faldet, og så havde jeg opgivet alt om at blive Superliga-spiller. Det er den hårde vej, jeg har været igennem,” siger han.
Nedgang i form
I Aalborg fik Anders K. Jacobsen en debutsæson, der langt oversteg det forventninger, som både han og alle andre havde. Med mesterskab og pokaltitel kunne det første år i AaB ikke have været bedre for fynboen, der i løbet af ti måneder gik fra at være 1. divisionsspiller til doublevinder. Det glæder ham naturligvis, og det samme gør hans personlige udbytte af sæsonen, der bød på 24 Superliga-kampe og syv AK-scoringer.
Selv om karrieren var langsom om at komme ud over startrampen, har den for alvor buldret af sted i højeste gear de sidste tre år, men selv har Anders K. Jacobsen ikke skænket det ret mange tanker.
”Det kan virke vildt udefra, at det skete på den måde. Men når man står i det, er det ikke så vildt igen. Jeg kom herop med forventningen om, at jeg skulle gøre mig selv tilfreds på træningsbanen, og at jeg skulle komme tættere og tættere på at spille. Da det lykkedes, var jeg nået dertil, og så ser man sig ikke tilbage. Så ser man fremad. Det blev hurtigt hverdag for mig at være Superliga-spiller, og det blev hurtigt hverdag, at vi præsterede godt. Det var selvfølgelig sindssygt fedt, men så kom der bare nye mål,” siger han.
Et af de mål fik han ret hurtigt udstukket af cheftræner Kent Nielsen. I det sidste halvandet år i AaB har Anders K. Jacobsen især udviklet sine defensive kompetencer, og selv om det ikke umiddelbart er det vigtigste for en angriber, har det været med til at løfte hans niveau.
”Der, hvor jeg synes, jeg har rykket mig mest, har Kent fået banket en hel masse disciplin ind i mig, og det var også det, jeg havde brug for. Jeg har følt, han troede på mig, og han har brugt meget tid på at rykke mig i den retning, han så, jeg kunne bidrage mest til holdet og hæve mit bundniveau. Det hårde defensive arbejde, har han lagt ind i mig, og disciplinen har helt klart været en vigtig faktor. Hvis jeg arbejder hårdt, er mit bundniveau på plads, og så er det mere op til mig selv at få flowet i det offensive spil og lave kampafgørende situationer,” siger Anders K. Jacobsen.
De kampafgørende aktioner har han foreløbig bidraget med seks af i Superligaen, fire mål og to assists, og dertil kommer et par uhyre vigtige scoringer, der sendte AaB videre mod Dinamo Zagreb, og en enkelt træffer mod Odder i pokalturneringen. Det er dog ikke helt nok til at tilfredsstille ”AK”, der flere gange i interviewet betoner vigtigheden i at stræbe efter at præstere bedre.
Starten på sæsonen fejlede ellers ikke noget, og i løbet af de første seks Superliga-opgør havde han scoret tre gange, lagt op til lige så mange af holdkammeraternes mål og scoret de to vigtige mål i Zagreb. Siden er det kun blevet til én scoring i ligaen, og det er ikke nok.
”Jeg er selvfølgelig lidt ærgerlig over den periode, jeg har været inde i på det sidste. Det har desværre været lidt nedadgående, det tror jeg, de fleste kan se,” siger Anders K. Jacobsen, der håber på et mål mod OB i morgen lørdag eller et mod Rio Ave på torsdag.
”Personligt vil jeg gerne slutte godt af. Have nogle gode præstationer og forhåbentlig score, inden vi går til pause, fordi så kan jeg se tilbage på det her halve år med en kanon start både spillemæssigt og scoringsmæssigt, så en scoringsmæssig nedtur, men så kan jeg være tilfreds med min afslutning, og at jeg kommer oven på igen. Så jeg kan gå på ferie med en god fornemmelse.”
Det er især træfsikkerheden, der har svigtet Anders K. Jacobsen. For nok scorer han nogle flotte mål, eksempelvis da han jernede bolden op i det korte hjørne til 2-0 mod Dinamo Zagreb, men udnyttelsesprocenten på de store chancer har været for lav. Og hvad kan man så gøre for at ændre det?
”Jeg tror på, at alle angribere kommer igennem en periode, hvor den bare ikke sidder i skabet, og man er lidt låst i kroppen, og man kommer til at tænke for meget over tingene, fordi man har et par brændte chancer i banken. Det bliver en ond cirkel, og målet mod Silkeborg [i starten af november] var med til at løsne det hele op igen, og nu føler jeg ikke det samme pres, som jeg havde lagt på mig selv før. Så håber jeg bare, der ikke gået så lang tid igen, for det handler mest om det pres, man lægger på sig selv,” forklarer han.
Gode kort i Europa
Det er ikke kun Anders K. Jacobsens spillemæssige form, der har skrantet i løbet af efteråret. Det samme har AaB’s, og af holdet første 17 kampe i alle turneringer vandt man kun fire. Siden er det blevet til syv sejre i ti kampe, og den forbedrede statistik startede med 3-0-sejren over Dynamo Kijev.
”Jeg tror, det var en form for vendepunkt at slå Kijev. Der er ingen tvivl om, at vi ikke havde levet op til vores egne og omgivelsernes forventninger i forhold til at komme ud af mesterskabssæsonen. Derfor har det også bare været en opadgående kurve, og det kan man både mærke spillemæssigt og humørmæssigt til træning. Det smitter jo af, at man får sejre,” siger Anders K. Jacobsen.
Med sejrene bygger holdet så småt på selvtilliden og en følelse af altid at kunne vinde. Det var den samme følelse, der bar spillerne gennem det mesterlige forår, og den følelse falmede en smule i takt med de dårlige resultater, erkender ”AK”.
”Det er ikke så udslagsgivende, som det måske kan lyde, men tankerne melder sig i hovedet. Er vi så gode, som vi har gået og troet, og som omverdenen har spået os til at være, fordi vi vandt mesterskabet, og tingene gik op i en højere enhed for os i sidste sæson? Jeg vil ikke sige, vi har ladet os spille med på det, for vi kender indholdet af vores trup og de kvaliteter, vi har. Selvfølgelig har det ramt på selvtilliden, men vi har hele tiden følt, at vi har mere kvalitet end det, vi præsterede i starten af sæsonen.”
AaB er lige nu en del af et bredt midterfelt i Superligaen, hvor der er seks point fra Brøndby IF på fjerdepladsen ned til OB på tiendepladsen. Kan mestrene ende i subtoppen omkring de europæiske pladser, vil det være en fin opfølgning på mesterskabssæsonen, men det er ikke det eneste mål, nordjyderne har.
Med sejren over Steaua Bukarest sidste torsdag har holdet bragt sig selv i en glimrende position i Europa League-gruppespillet, og med blot én kamp tilbage har man to point ned til netop rumænerne. Selv møder AaB Rio Ave i Portugal på torsdag, mens Steaua får besøg af topholdet Dynamo Kijev. Får AaB’erne flere eller lige så mange point som Steaua, betyder det europæisk fodbold på Nordjyske Arena til februar, og alt andet vil være en skuffelse nu.
”Vi kan godt tillade os at være lidt overraskede over, at vi har bragt os i så god en situation, men vi ved stadig, at der venter den måske sværeste opgave, fordi vi skal ned, hvor vi kommer til at lægge pres på os selv. Nu bliver vi alle sammen megaskuffede, hvis vi ikke går videre, og der venter os en vildt svær opgave,” lyder analysen forud for gruppespillets sidste kamp.
Selv om opgaven er vanskelig for AaB, er den langt fra umulig, og et godt resultat mod gruppens svageste hold burde ikke være umuligt. Så de danske mestre står med fornuftige kort på hånden inden torsdagens kamp. Nu handler det bare om, hvordan de spiller dem.
Efter denne artikel blev skrevet fuldførte AaB målet om at gå videre i Europa League på trods af nederlag mod Rio Ave, så året, der indbragte mesterskab og pokaltitel blev på trods af slingrekurs i efterårets Superliga rundet fornemt af af det nordjyske flagskib.
