500 får snart adgang: Men stor usikkerhed truer Superligaen
Der bliver snart åbnet for en lille gruppe af tilskuere til kampene i Superligaen, men der er stadig en række ubesvarede spørgsmål, skriver Ekstra Bladet.
500 personer kan fra dags dato lukkes ind til kampene i landets to bedste rækker, og dermed er det altså atter muligt for en lille gruppe fans at få slukket fodboldtørsten, men den lille gruppe kan blive endnu mindre end først antaget.
Læs også:Spillerne har sendt EfB på trænerjagt: Her er tre bud på Lars Olsens afløser
Det er nemlig uklart, om de 500 personer, der må lukkes ind, er alle inklusive - altså om spillere, trænere, sikkerhedsfolk og journalister tæller med. Hvis det er tilfældet, kan der i praksis kun lukkes godt 325 tilskuere og sponsorer ind til kampene, skriver Ekstra Bladet.
Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen, medgiver, at reglerne er uklare, og derfor har han bedt om et møde med myndighederne hurtigst muligt.
Læs også:Silkeborg-direktør: Det værste er, at vi har skuffet
- Det er svært at sige, hvad der er rigtigt. Vi må spørge Justitsministeriet og Kulturministeriet, om vi må lukke 500 tilskuere ind - eller om det samlede antal på stadion kun må være 500 inklusive spillere, trænere, stadionpersonale og presse, siger Thomsen til avisen.
Den første kamp med et fåtal af tilskuere på stadion spilles i aften, når Nykøbing FC tager imod Kolding IF i NordicBet Ligaen.
Læs også:Interview med EfB-boss: Det har ikke været en ønskværdig sæson
Læs også:Lars Olsen: Uden spillernes tillid var jeg nødt til at gå
Læs også:Bombe før slutspillet: Esbjerg-træner stopper nu og her