32-årige Christian Sivebæk stopper karrieren
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

32-årige Christian Sivebæk stopper karrieren

Christian Sivebæk stopper sin aktive karriere med øjeblikkelig virkning. Han skal nu være efterskolelærer.

Christian Sivebæk indstiller sin aktive karriere. Det oplyser han på Facebook.

Den 32-årige offensivspiller har de seneste fire sæsoner været tilknyttet Viborg FF, men i sommer skiftede han til Fjölnir på Island, hvor det blev til fem kampe. Det blev de sidste fem i Sivebæks karriere.

Læs også:AGF lukkede tidligt ned for Dinamo Zagreb: Ikke et ordentligt bud

Gentagende problemer med knæet har fået ham til at stille støvlerne på hylden.

- Jeg føler mig afklaret og rolig omkring min beslutning om at stoppe. 32 år er selvfølgelig ikke en sen alder at stoppe i, men efter fem knæoperationer og utallige indsprøjtninger i knæet igennem min karriere, har jeg godt været klar over, at det nok ville blive mit knæ, som ville sætte udløbsdatoen for mig.

Læs også:OB-træner jubler over Ayo Okosun: Har nogle andre kompetencer

- Jeg har presset min krop til det yderste de sidste år og gjort alt, hvad jeg kunne for at få det sidste med, men efter en kikkertoperation, jeg fik fortaget, da jeg kom hjem fra Island, må jeg erkende, at knæet ikke kan holde til mere, skriver Christian Sivebæk på Facebook.

Christian Sivebæk har foruden Viborg FF optrådt for Vejle Boldklub, FC Midtjylland og Seattle Sounders. Han har spillet 95 kampe i Superligaen.

Christian Sivebæk skal nu arbejde som lærer på Hald Ege Efterskole. 

Læs også:Coronakrisen kradser: Juventus, United og Barcelona bløder voldsomt

Læs også:Frese har været flyvende: Fokuserer på sin defensive udvikling

Læs også:Michelsen elsker pokalfodbold: Utallige eksempler på at det kan gå galt