300 mio værd: Blev prof takket være dansk familie

Vi kender succeshistorierne.

Frank Onyeka løber rundt i Premier League og gør det godt for Brentford efter sit skifte fra FC Midtjylland i sommer.

Den aftale kostede Brentford 75 millioner kroner i transfer, og det var den foreløbige kulmination på et ambitiøst samarbejde, hvor fodboldakademiet FC Ebedei i millionbyen Lagos finder, rekrutterer og sender dygtige nigerianske teenagere til Ikast, hvor de skal forsøge at få fodfæste i FC Midtjylland.

'Femi' var den første virkelig succesfulde spiller med en tur til OL i 2008 og et efterfølgende storsalg til Groningen, Sylvester Igboun, Rilwan Hassan og Izunna Uzochukwu havde en stor andel i FC Midtjyllands første mesterskab i 2015, og siden har først Frank Onyeka og nu Raphael Onyedika fortsat traditionen med stærke nigerianske profiler hos Superligaens nuværende nummer ét.

Men ud over de store navne er der også mange nigerianere, der får mindre karrierer i FC Midtjylland, eller som tager væk for at få spilletid.

Og i kulissen er der et netværk af folk, der gør et stort stykke frivilligt arbejde for at hjælpe de unge nigerianere på fode i Danmark.

Nogle finder relativt nemt ud af, hvordan tingene fungerer i Danmark, som Rilwan Hassan, Taofeek Salami og Izunna Uzochukwu, mens andre enten har svært ved eller aldrig knækker koden i dette kolde, fjerne land mod nord.

– Paul Onuachu var en af dem, der heldigvis til sidst knækkede koden sammen med sin vejlederfamilie. Hvis de ikke havde været der for ham og arbejdet sammen med ham, var han aldrig blevet professionel fodboldspiller, siger Karsten Werge til tipsbladet.dk.

– Den energi, de familier lægger i at følge op og hjælpe de unge mennesker på vej, og indfølingsevnen i, hvordan de unge mennesker agerer, så de kan give det nødvendige modspil, er helt afgørende. Det kan de familier gøre så meget bedre end trænerne, siger Karsten Werge.

Recepten
Karsten Werge er leder på Sportsstar College, en efterskole, der ligger få hundrede meter fra FC Midtjyllands træningsanlæg i Ikast og lige ved siden af de bygninger, hvor FC Midtjyllands akademispillere bor.

Werge er også tilknyttet FC Midtjylland og kaldes kærligt for FC Midtjyllands integrationsminister af blandt andre FCM-direktør Claus Steinlein.

Og efter 15 år i rollen, som begyndte samtidig med FC Midtjyllands systematiske import af unge spillere fra FC Ebedei tog fart omkring 2006, har Werge oparbejdet en stor erfaring med, hvordan man hjælper en teenager fra Vestafrika på vej i et land, der ligger 5.550 kilometer hjemmefra.

– Det er jo en kulturkløft, der siger spar to for dem, siger Karsten Werge.

– 99 procent af spillerne har aldrig været uden for Nigeria eller ude at flyve. Forestil dig så, at du ankommer om vinteren til det mørke, blæsevejr og sjap, vi har for tiden. Og så kan det i øvrigt gå seks til otte uger, før du har fået arbejdstilladelse og overhovedet må gå i gang med at træne med FC Midtjylland, som jo er hele formålet med rejsen. Det er ikke en nem start, siger Karsten Werge.

Derfor har Werge, FC Midtjylland og en række frivillige værtsfamilier lavet en drejebog baseret på 15 års erfaringer til, hvordan man tager imod de nigerianske teenagere.

Spillerne bliver hentet i lufthavnen i Billund, bliver taget med ud for at købe tøj og de basale fornødenheder og får et par dage til at lande på benene.

Inden da har administrationen i FC Midtjylland sørget for, at alt det indledende papirarbejde er på plads, og så begynder jagten på en arbejdstilladelse, nem-ID, bankkonto, CPR-nummer og alle de andre små og store ting, der skal til for at bo i Danmark. Og det er det mindste af arbejdet.

– Vi har aldrig været i tvivl om, at de var gode fodboldspillere, når de kom herop, men tidligere vidste vi aldrig, hvordan de var socialt, og hvordan de stod i forhold til at forstå det at leve i Europa og at komme til at fungere socialt.

– I dag nyder vi godt af, at vi har nuværende og tidligere spillere forbi akademiet i Lagos for at fortælle om, hvordan det er at spille fodbold og leve i Danmark. I Danmark har vi nigerianske spillere fra førsteholdet til at komme forbi akademiet regelmæssigt for at høre, hvordan de nye, unge spillere har det, og for at give de unge muligheden for at sige, hvis der er noget, der ikke fungerer. På den måde har vi fået en bedre forståelse for, hvordan vi kan hjælpe de unge på vej med hjælp fra de nigerianske spillere, der har været her i flere år.

– Og så har vi tidligere spillere som [Taofeek] Salami og Rilwan Hassan, som de unge også stadig taler med. Rilwan er vores modstander i de 90 minutter, han har lyseblå trøje på i kampene mod os, men ellers spiller han en stor rolle for de unge. Han er en af dem, der lynhurtigt knækkede den sociale kode og er en stor hjælp for de unge, fordi han færdes fuldstændig hjemmevant i begge kulturer. Rilwan kan for eksempel forklare en af de unge, at man sagtens kan gå til Kristian Bach Bak eller en af de andre trænere og diskutere et problem, ja at man faktisk skal gøre det i stedet for at putte med tingene. Det er enormt svært for de unge nigerianere i den første tid i Danmark, når de kommer fra kun at svare 'yes sir' til deres træner, siger Karsten Werge.

Nogle falder fra
Og det er ikke småting, de unge skal håndtere.

De skal slå til på fodboldbanen og hurtigt overbevise trænere og direktører i FC Midtjylland om, at den første, lille kontrakt fra ankomsten til Danmark skal forlænges.

De skal finde sig nogenlunde til rette i Danmark, der på nærmest alle tænkelige måder fungerer helt anderledes end det, spillerne har været vant til i opvæksten i Nigeria, og ankomsten til Danmark er ikke, som Karsten Werge og FC Midtjylland ville foretrække.

– Der er ingen tvivl om, at spillere ikke har fået forlænget deres første, indledende kontrakt på 1-1½ år, fordi de ikke knækkede den sociale kode, siger Karsten Werge, der er frustreret på de unge nigerianeres vegne over den velkomst, de får i Danmark, hvor der er lup på, at love og regler om arbejdstilladelse og udlændinges ophold i landet ikke bliver overtrådt.

– Der kan ofte gå seks eller otte uger, før de unge mennesker får deres arbejdstilladelse og må begynde at træne i FC Midtjylland. Indtil da må vi i teorien ikke have noget med dem at gøre. De må sidde i en sort jakke uden FCM-logo oppe på tribunen, mens deres kommende holdkammerater træner, og de så gerne vil være med.

– Men det dur jo ikke at sætte en ung mand fra Nigeria til at passe sig selv. Så frivillige bruger fritiden uden for FCM-regi til at træne med dem. Vi tager i et andet fitnesscenter, end FCM bruger, vi finder en græsplæne at spille fodbold på, og vi bruger masser tid på at lære hinanden at kende. Vi er socialpædagoger i de første seks uger, og jo bedre, vi gør det, jo bedre forberedt er den unge mand så på fodbold, når han må spille med.

– Jeg synes, at det er dybt tåbeligt, at lovgivningen er sådan. Jeg synes ikke, det er at behandle et ungt menneske fra udlandet ordentligt. Vi har aldrig stået i en situation, hvor en af spillerne fra Nigeria ikke har fået en arbejdstilladelse, for de har jo en kontrakt med FC Midtjylland. Men det er åbenbart et brud på den udlændingelov og den intention, Folketinget har haft med den. Det er godt nok ikke ret imødekommende, men det er vel sådan, nogle politikere gerne vil have det, siger Karsten Werge.

Imens er de unge spillere fra Nigeria under enormt forventningspres fra dem selv, familierne og hele baglandet i hjemlandet, hvor alle forventer, at præcis deres dreng er den næste Paul Onuachu eller Frank Onyeka.

– Hvis vi herhjemme synes, at vi forventer meget af vores unge her i Danmark, er det intet i forhold til de unge nigerianere. Det er et enormt pres og enorme forventninger, der er til dem.

– De har ingen mulighed for at forklare, at når de får 22.000 i løn og 12.000 udbetalt, og skal betale husleje, internet, strøm, mad, tøj og andet, ikke har ret mange penge at sende hjem. De leveomkostninger betyder jo, at de ikke er rige på deres første professionelle kontrakt. Men i Nigeria er du rig, når du er professionel fodboldspiller i Europa. Og det er hårdt for de unge nigerianere, uanset om de slår til eller ej, og det er et stort pres på dem fra dag et, de ankommer til Danmark.

Kæmpe succeser
Når det lykkes at falde til og få succes, skyldes det først og fremmest de unge nigerianere selv. Og så nogle danske værtsfamilier, der strækker sig for at hjælpe spillerne på plads i byen og klubben.

– De har alle en dansk vejlederfamilie, og de gør et kæmpe arbejde fuldstændig frivilligt. Raphael har agent og er så etableret, at han ikke kommer til mig for at få hjælp. Men han spørger sin danske familie til råds. De er mor og far og opfører sig, som det er deres egen søn, de skulle hjælpe på vej. De tager over på rigtig meget af det der, når vi har fået den første indledning på plads, siger Karsten Werge.

– Vi har nogle rammer, vi stiller op. Det er vejlederfamilier, de er ikke adoptivforældre, og der skal ikke være penge mellem spilleren og familien. Men ellers hjælper de her familier de unge på vej. De gør et enormt stykke arbejde, og de er en stor hjælp for de unge. Jeg er ikke i tvivl om, at nogle af de nigerianske spillere er hjemme hos deres danske familie i hele julen og nytår, indtil der er træning igen i begyndelsen af januar.

Karsten Werge og hans familie har også selv været vejlederfamilie for flere af de unge nigerianere, og det ikke så meget de store succeser i Superligaen med FC Midtjylland eller milliontransfers til udlandet, der på det menneskelige plan gør forskellen.

– For Svend Graversen betyder Onuachu og Onyekas succes helt sikkert noget for prisskiltet på vores spillere, det er givetvis nogle gode og billige Superliga-minutter, nigerianerne leverer til FC Midtjylland, og for Churchill Oliseh i Ebedei [Ebedeis ejer] gør succeshistorierne helt sikkert noget godt for mulighederne for at hente en spiller, når valget står mellem Ebedei og et akademi oppe i Abuja. Men for mig er det ikke de vigtige faktorer.

– Jeg føler først og fremmest stolthed over, at vi gør en forskel for nogle unge mennesker og gør det rigtige, og at det bliver set af andre, at det, vi gør, giver mening, siger Karsten Werge.

– Jeg har en nigeriansk landstrøje fra Paul [Onuachu] hængende her bag mig på væggen, og den er jeg sindssyg stolt over at have den ved siden af Pauls trøje fra Genk og Sekou [Olisehs] trøje fra CSKA Moskva.

– Når Paul har mulighed for at få lagt elektricitet ind i den landsby, han og hans familie kommer fra, og når en spiller som Henry Uzochukwu kommer videre til finsk fodbold i stedet for at måtte hjem til Nigeria, ender i pokalfinalen og først på sidste spillerdag går glip af mesterskabet i kamp mod Tim Sparvs HJK Helsinki, bliver jeg glad. Henry har ikke nogen stor kontrakt, men han er simpelthen så glad for at spille og have succes i Europa. Det betyder virkelig meget at fornemme, at vi gør en forskel for de her gutter, siger Karsten Werge.