Hobro IK leder efter en ny førsteskanse i målet fra næste sæson.
Jesper Rask stopper karrieren efter denne sæson, og Superliga-klubben skal derfor have en ny nummer ét. Og den plads håber reservekeeperen Adrian Kappenberger at snuppe.
- Jeg vil gøre alt for det, og jeg håber virkelig, at den plads bliver min. Så må vi se, hvad de siger oppe på kontoret, siger den 23-årige målmand til Nordjyske.
Den unge målmand fik sin Superliga-debut onsdag aften, da han spillede hele kampen mod AC Horsens. Her leverede Kappenberger forgæves flere fine redninger i 3-2-nederlaget.
Adrian Kappenberger har tidligere i karrieren fået fire kampe i Sydbank Pokalen for Hobros førstehold.
Det er fortsat uvidst om Hobro kommer til at spille Superliga i næste sæson. Nordjyderne skal ud i to drabelige opgør mod Lyngby om overlevelse i landets bedste række.