20. december: Nicklas Bendtner tænkte "hvad satan, han er dansker"

For nogle er det bare et tal, men for andre er det et synonym. For dem er rygnummeret synonym med en position eller en person. For dem er nummeret på ryggen lige så mytisk som navnet lige oven over. Tallet alene kan ikke få spilleren til at gå over i historien, men spilleren kan gøre tallet legendarisk.

Laudrup, Maradona og Pelé i 10’eren; George Best, Eric Cantona og David Beckham i Manchester Uniteds 7’er; Johan Cruyff i nummer 14. Nummeret forpligter, og hver dag frem mod jul kigger tipsbladet.dk nærmere på et rygnummer og den historie, der gemmer sig bag spilleren, som bærer det.

I dag er den 20. december, og vi sætter fokus på nummer 20 i OB, Jacob Barrett Laursen.

Så godt som alle spillere i Superligaen har en drøm om at komme til en stor udenlandsk klub. En af de spillere, der har været der, er OB's 23-årige venstre back Jacob Barrett Laursen.

Som 17-årig skiftede Barrett fra de trygge rammer i AaB til den italienske gigant Juventus, hvor han dagligt gik side om side med stjerner som Giorgio Chiellini, Gianluigi Buffon og Andrea Pirlo, mens han trænede med nogle af verdens største talenter i sin egen årgang. Jacob Barrett Laursen var selv et af Europas helt store back-talenter som helt ung.

Nordjyden blev aldrig en stjerne i Torino, men han gemmer på en historie og nogle minder, der er de færreste fodboldspillere forundt.

- Det var helt vildt overvældende, at så stor en klub viste interesse, men det var også en hård tid, hvor jeg var langt væk fra min familie og skulle få tingene til at fungere i en helt ny kultur og et fremmed sprog. Der var mange blandede følelser hele tiden, siger Jacob Barrett Laursen og tilføjer:

- Interessen opstod allerede, da jeg var 15. Jeg havde spillet min første ungdomslandskamp mod Tyskland, og så ringede min agent, som jeg lige havde fået tre måneder forinden, og sagde, at Juventus var utroligt interesserede, og at de ville købe mig. Så der var ikke nogen prøvetræning eller andet involveret. 

Som 15-årig kunne Jacob Barrett Laursen altså have pakket sine ting i flyttekasser og rejst til Italien, men mor og far valgte at træde i karakter.

- Det var helt vildt overvældende at stå i den situation som 15-årig, men mine forældre sagde nej. Det var for tidligt, og så var det jo sådan, det var. Jeg tog det til mig som et stort selvtillidsboost, og så blev Juventus ved med at følge mig, siger OB-spilleren.

Hvis du selv kunne vælge, var du så taget af sted?

- Det ved man jo ikke. Jeg var utrolig stolt og glad, men jeg tror ikke, man på det tidspunkt af sit liv helt forstår, hvad det er, man skal til at lægge fra sig. Det var også det, mine forældre sagde, selv om jeg på et eller andet punkt var klar oppe i hovedet. Jeg tror, det var meget godt, de slog koldt vand i blodet for mig.

Kort efter Barretts 17 års fødselsdag meldte Juventus sig atter på banen - det samme gjorde en af de store kanoner fra Tyskland

- Da jeg var 17, aftale vi, at jeg fik en uge i Torino for at se tingene an, og hvordan det hele var, og så gik det hurtigt derfra. Borussia Dortmund var også interesseret, men dem hørte vi ikke rigtigt mere fra. Men jeg var heller ikke i tvivl om, at jeg ville til Italien, fortæller Jacob Barrett Laursen.

Mødet med Juventus og alle de store stjerner i klubben var kæmpestort for den 17-årige nordjyde, der nu skulle til at stå på egne ben i byen med lige under en million indbyggere.

- Der var store spillere allevegne – spillere, jeg kun havde set i fjernsynet. Klubben havde et enormt anlæg, hvor der ikke manglede noget overhovedet. Vores baner blev ordnet med nylagt græs hver uge, og vi var altså kun U21-holdet. Det var en opgradering af alt i forhold til herhjemme.

- Vores anlæg var delt op i to, så Serie A-holdet var det ene sted, og vi var det andet sted. Så vi gik ikke op og ned ad hinanden i hverdagen, men vi fulgtes ud på træningsbanen, siger han.

Jacob Barrett Laursen var en del af U-holdet i Juventus, men han havde flere træninger med førsteholdet. Ved den lejlighed traf han for første gang Nicklas Bendtner, som var udlejet til klubben i 2012/13-sæsonen.

- Jeg havde en træning med førsteholdet, hvor vi var gået i gang med en pasningsøvelse, hvor vi var delt op i tre hold. Jeg kom så på samme hold som Nicklas, og på daværende tidspunkt havde vi overhovedet ikke snakket sammen. På et tidspunkt modtog han bolden, hvorefter jeg råbte ”spil” til ham – jeg kunne se på hans ansigt, at han blev overrasket og tænkte ”hvad satan, han er dansker”. Efter træningen snakkede vi lidt sammen, siger Barrett, der tilbragte det meste af tiden med sine jævnaldrende på U-holdet:

- Niveauet på U-holdet var utrolig højt. Der var købt ind for adskillige millioner alene til vores hold. Det fedeste var dog den måde, der blev trænet specifikt omkring én. Hvis træneren eller assistenttræneren lagde mærke til, at man havde slået to dårlige afleveringer med sin dårlige fod, kunne de finde på at gå hen til dig med 30 bolde og placere sig mellem to kegler, og så måtte man først gå ind, når afleveringerne sad i skabet. 

Når det kun blev til et kort ophold for nordjyden i Torino, skyldtes det primært alt det uden for banen.

- Jeg havde det svært. De to gange, mine forældre var i Italien, tror jeg, at jeg så dem maks. 24 timer på en uge. Jeg boede på et hotel, hvor der ikke måtte komme forældre, så de skulle finde et hotel inde midt i byen, og jeg havde ikke kørekort, så jeg skulle praje en taxa hver gang. Før jeg for alvor fik hygget mig med mine forældre, skulle jeg af sted igen, for vi skulle være på hotellet klokken 23, siger Jacob Barrett Laursen og tilføjer:

- Jeg tror, det havde været noget andet for mig, hvis jeg havde været lidt ældre og haft mit eget sted. Så havde der været rig mulighed for at være sammen. Det var en af grundene til, at jeg gerne ville hjem. Den anden grund var, at jeg godt kunne tænke mig at blive en del af en førsteholdstrup.

- Det var nok for stort et skridt at tage til Juventus. Og så alligevel ikke. Så er vi tilbage ved de blandede følelser, jeg har forsøgt at beskrive. Der var så mange ting, som var anderledes – blandt andet maden, og det er altså ikke godt for en kræsen nordjyde som mig. De ting gik og plagede mig lidt til sidst, men jeg fortryder ikke mit skifte. Jeg fik så mange ting med derfra som fodboldspiller og som menneske.

I 2013 vendte Jacob Barrett Laursen hjem til Danmark og OB på en lejeaftale, som året efter blev gjort permanent. Her har han været lige siden.

- Det var noget helt andet, da jeg blev klar for OB. Så var der pludselig ikke så langt hjem til familien, og det var trygt at være hjemme igen, siger venstre backen, der brugte meget lang tid på at etablere sig i den fynske klub:

- Jeg har været utrolig plaget af skader, og det tog hårdere på min selvtillid, end jeg havde regnet med. Da jeg endelig fik min første start, fik jeg hjernerystelse efter en time og blev kørt på sygehuset. Tre kampe senere brækkede jeg anklen mod FC Vestsjælland efter syv minutter og blev opereret.

I dag er 23-årige Jacob Barrett Laursen fast mand i OB og en venstre back på vej frem. Han håber ikke, at opholdet i Juventus bliver det eneste udlandsophold i karrieren.

- Det er min drøm at komme til udlandet igen. Lige nu er det OB, jeg koncentrerer mig om, fordi vi har et klart mål her i klubben, men på længere sigt er det udlandet, jeg går efter, slutter Jacob Barrett Laursen.

Er der en særlig grund til, at du spiller i nummer 20?

- Nej. Hvis det stod til mig, ville jeg hellere have nummer 38, fordi min mormor blev født i 1938. Vi har et stærkt bånd til hinanden. Men da numrene i OB ikke går så højt op, blev jeg tildelt nummer 20. Jeg er blevet spurgt, om jeg ville have et andet, men det har hængt ved, og vi har været meget igennem, nummer 20 og jeg, så det bliver på min ryg.

Havde du et fast nummer i Juventus?

- Jeg spillede i nummer 3 i Juventus.

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.