Årets julekalender fra tipsbladet.dk er en tur ned ad mindernes allé. I år er det således 25 år siden, at den første Superliga-sæson blev spillet, og derfor dykker tipsbladet.dk ned i historiebøgerne. Bag hver låge i julekalenderen gemmer der sig en historie fra hvert år i Superligaens levetid – fortalt med tekst, lyd eller billeder.
20. december: Miraklet og en legendarisk nat i Randers
Det var ikke nogen nem beslutning for Anders Egholm at forlade SønderjyskE, da han tog valget i november 2009, men efter nogle gode år, hvor han havde etableret sig og udviklet sig til en dygtig forsvarsspiller, var det også tid til at sondere markedet efter muligheder for kontrakten løb ud den 31. december 2009. Han var transferfri, og der var ikke umiddelbart fremskridt i kontraktforhandlingerne med SønderjyskE.
Den dengang 27-årige forsvarsspiller havde en udenlandsk mulighed, ligesom en anden dansk klub viste interessere, men Egholm overraskede mange ved at skrive kontrakt med Randers FC, så han skulle stå klar i begyndelsen af januar 2010 i sin nye klub.
Overraskende, fordi Randers FC var ved at blive blæst ud af Superligaen.
Da Anders Egholm gik på vinterpause var Randers FC næstsidst med bare otte point for 18 kampe. Med den ene fod dybt i mørket. 13 point efter FC Midtjylland, der lå lige over stregen, 14 efter SønderjyskE og 19 efter AGF. Selv holdkammeraterne kunne drillende ønske Egholm tillykke med skiftet til 1. Division.
Men så skete der noget. Noget, der er døbt 'Miraklet i Randers'.
Jacob Nielsen, Ove Christensen og alle de andre gjorde det umulige. Artiklen fortsætter under billedet. Foto: Anders Brohus/Polfoto
Allerede i november 2008 blev det officielt, at John 'Faxe' Jensen skulle overtage trænerjobbet i Randers FC efter Colin Todd, der stod til at stoppe i sommeren 2009. Parterne fandt en løsning, så 'Faxe' efter assistenttjanser hos Michael Laudrup i Brøndby og hos spanske Getafe kunne overtage jobbet i i Randers fra januar 2009. Det gik fint det første halve år, hvor Randers hentede godt med point, men fra starten af sæsonen i 2009 gik det helt galt for Randers. Så galt, at 'Faxe' blev fyret i begyndelsen af oktober og erstattet af Ove Christensen.
Den rutinerede træner havde ikke held til at hente resultater til at begynde med, men den lange vinterpause gav Christensen tid til at arbejde med holdet, og så blev der hentet nyt blod. Ud over Anders Egholm stod også den armenske angriber Yura Movsisyan klar på træningsanlægget i begyndelsen af januar.
Selv husker Anders Egholm, at det i starten var svært for spillerne at tro på overlevelse, når de kunne spejde langt efter nedrykningsstregen.
- Stemningen var lidt trykket. Det var sådan noget med, at der blev grint lidt ad det, når vi sagde, at vi nok skulle klare den. Det var sådan lidt galgenhumor. Det er jo logisk, når der var så langt op, og så grinte vi i fællesskab lidt af det. Stemningen var speciel i omklædningsrummet, og det er forståeligt, for det kan hurtigt komme til at lyde dumt, hvis man sagde, at vi nok skulle klare den.
- Så der var langt vej igen, men omvendt fornemmede jeg også, at når jeg talte med en anden på en mands-hånd, var der tro på tingene. Og jeg kan huske den første kamp i foråret, hvor vi startede med at spille 0-0 Esbjerg. Der brændte Yura en masse chancer, og vi kunne sagtens have scoret tre. Men potentialet var der. Så det handlede bare lige om at få det forløst, siger Anders Egholm.
Forløst blev det ikke i de første tre kampe. Randers spillede uafgjort tre gange i streg, men på den positive side kunne holdet og Ove Christensen glæde sig over at have bygget et solidt defensivt fundament, hvor fokus var på at stå godt på banen og udnytte de omstillinger, der måtte være i kampene. Randers havde efter de tre uafgjorte kampe fortsat 13 point op til redningen - nu var der bare kun 12 kampe igen af Superligaen.
Randers tog et stort skridt i runde 22, hvor klubben hjemme på eget græs vandt med 2-1 over AGF, og det blev startskuddet på et vildt forår, hvor stregen kom tættere og tættere på. Hvor Randers i 11 kampe i streg ikke tabte og tilmed vandt ni af de opgør. 29 af 36 mulige point hentede Randers FC - uhørt for en klub i bunden af tabellen.
Især én kamp står klar i Egholms erindring.
- Jeg husker, at jeg scorede i SønderjyskE. Mod min gamle klub. Vi vinder 1-0, og jeg kan huske, at SønderjyskE var bedst, og at Kevin Stuhr Ellegaard stod en vanvittig kamp. Søren Jensen, en af de mindste på banen, fik headet en bold på tværs, og så fik jeg den lagt ind. Det var meget specielt. Og så husker jeg, da vi vandt i næstsidste kamp i Odense på mål af Yura, Mikkel Beckmann og Søren Berg. Vi tænkte alle, det måtte være nok, og at vi havde reddet os, men så vandt AGF på et sent mål i Nordsjælland, og så ville det blive knald eller fald i den sidste mod Brøndby, siger han.
Anders Egholm i midten har scoret til 1-0 mod SønderjyskE. Artiklen fortsætter under billedet. Foto: Polfoto
I den sidste kamp i sæsonen fik Randers FC besøg af Brøndby IF, der spillde for bronzemedaljer og derfor som Randers havde alt at spille for. Randers vidste, at med en sejr, ville klubben være sikret i Superligaen, mens uafgjort krævede, at AGF ikke vandt med fire eller flere mål over OB, mens Randers-nederlag ville betyde, at AGF med en sejr hjemme over OB ville redde sig.
Og Randers tabte. 3-1.
- Som jeg husker det, var der udsolgt og tæt på 10.000 tilskuere. Vi vidste, at en sejr ville sikre os. Vi kom bagud og fik scoret til 1-1 på et rigtigt kludemål. Vi løb inde på banen og fik ikke noget at vide om stillingen i Aarhus. Men jeg kan bare huske, at i pausen havde alle fokus på den anden kamp. Der stod 2-0 til OB. Det gav os noget gejst, selv om vi var ret færdige i kampen. Mens vi var på banen i anden halvleg og var bagud 1-3, fik vi at vide, at OB førte med 3-0. Og jeg kan huske, at vi også havde fået at vide, at vi ville komme i Europa på grund af fair play-reglerne, så vi rendte inde på banen og sagde til Claus Bo Larsen, dommeren, at han ikke måtte give os et gult kort, fordi ingen ville gøre noget med vilje. Det smilede han bare af. Det var fedt.
Slutfjøltet lød i Randers, og alle var glade. Brøndby vandt bronze, mens Randers FC reddede sig i Superligaen, og festen blev hurtigt skudt i gang.
Ove Christensen var borgmester af Randers den dag, og alle ville have fat i den succesfulde træner, der kom ind og reddede Randers FC. Og spillerne, de vil bare gerne vil feste.
Ove Christensen var på alles læber i Randers. Artikel fortsætter under billedet. Foto: Anders Brohus/Polfoto
- Det var en legendarisk nat, kan jeg godt tillade mig at sige. Jacob Nielsen (daværende Randers-direktør, red.) ville have os op fra spabadet og til noget officielt arrangement i loungen, men vi var en flok, der kom derop ret sent, og vi var allerede godt ... Det var en kæmpe forløsning og et sindssygt halvår. Det blev fejret, og jeg kom ikke hjem samme dag, siger Anders Egholm.
Da Randers FC tog hul på forårets sidste 15 kampe havde klubben otte point, og da sæsonen sluttede stod Randers på 40 point. Da forårssæsonen gik i gang, var AGF 19 point foran Randers, og da sæsonen sluttede, var Randers to point foran AGF.
- Det er noget af det største, jeg har været med til. Vi var bagud med så mange point! Jeg har et par medaljer fra Esbjerg og Randers liggende, men i de perioder spillede jeg få kampe, og det er ikke lige så specielt. For mig er det forår noget af det største. Sammen med Hobro. Det første år i Superligaen med Hobro, hvor vi bliver nummer syv.
Artiklen fortsætter under billedet. Foto: Anders Brohus/Polfoto
- Også personligt, fordi så mange havde ment og sagt meget om mit skifte. Det var fedt, at det lykkedes, og det var derfor, jeg skiftede. Det var det rigtige, og jeg er stolt over, at vi overlevede, siger Anders Egholm, der selv spillede noget af sin bedste fodbold på det tidspunkt:
- Havde der været et ligalandshold den sæson, var det måske muligt, jeg havde fået lov til at snuse til det. Jeg talte faktisk med både "PC" (sportschef, red.) og Jacob (Nielsen, red.) om mine mål, og det var et af dem.
Randers FC kvalificerede sig til at spille i Europa via fair play, hvor det dog blev til exit i 3. kvalifikationsrunde. Og Ove Christensen blev som træner for klubben, selv om han var hentet ind som midlertidig brandslukker. Desværre for Randers forsvandt noget af ilden, og klubben rykkede i den efterfølgende sæson ud af Superligaen.
Anders Egholm forlod Randers til fordel for Hobro i 2013. I sommeren 2016 rykkede han til Vejle Boldklub.
Ligegyldigt hvad, der var sket forinden, og hvad der skete efterfølgende, kan ingen tage fra Randers-holdet, at de skabte et mirakel og en af de mest vanvittige redningsaktioner nogensinde.
