Det blev til et nederlag i Mathias Kvistgaardens debutkamp i Superligaen, da han sammen med Brøndby tabte med 0-2 på udebane mod AaB søndag. Trods resultatet var det stort for den 18-årige angriber at få sin første kamp.
Det fortæller han i et interview på Brøndbys officielle hjemmeside.
Læs også:Holst om fremtiden: Har ikke hørt noget fra Elfsborg
- Det var fantastisk at debutere på det højeste niveau, der er i dansk fodbold. Især i så ung en alder. Så det er en fantastisk oplevelse, og jeg er glad for, at jeg har nået et punkt i min karriere, hvor jeg kan få lov til at spille på det her niveau allerede, og at træneren tror på, at jeg kan tilføre holdet noget, når vi er bagud, siger han og fortsætter:
- Så isoleret set var det fedt at få debut, men den er selvfølgelig lidt tung, når vi taber 2-0, og stemningen er nede, lyder det fra Mathias Kvistgaarden.
Læs også:Vejen banet for Schwäbe: Stuttgarts drømmekeeper på vej til Berlin
Endvidere fortæller Kvistgaarden, at han har kunne mærke forskel bare ved at træne med seniortruppen, men at tempoet steg endnu mere i kamp.
- Jeg kom også ind på et tidspunkt i kampen, hvor en U19-kamp som regel er ved at dø lidt ud, og folk begynder at mangle luft. Det var der ikke noget af her, og alle blev bare ved med at presse.
Brøndbys næste opgave i Superligaen er på torsdag, hvor de får besøg af FC Nordsjælland. Det er en kamp, som bliver fløjtet i gang klokken 18.
Læs også:Politiker undrer sig: Også forsvarligt med flere tilskuere i Vejle
Læs også:Ny lov giver problemer for landsholdet: Kan koste hovedsponsor
Læs også:Ståle Solbakkens frygt er blevet til virkelighed: Det er det, vi ser nu