Video : Tipsbladet
Superliga

1. divisionsklub tester tidligere OB'er og Richard Møllers barnebarn

Yao Dieudonne og Benjamin Møller Nielsen er test med FC Fredericia på træningslejr i Tyskland. Førstnævnte forlod OB i sidste uge, mens sidstnævnte er søn til den tidligere toptræner Tommy Møller Nielsen og barnebarn til EM-guldtræneren Richard Møller Nielsen.

I den kommende tid har FC Fredericia besøg af et medlem af en af dansk fodbolds fornemste familier. Benjamin Møller Nielsens farfar, Richard, førte Danmark til EM-guld i 1992, og hans far, Tommy, er mangeårig træner på topniveau og nuværende talentspejder i Manchester United.

Møller Nielsen den yngre er 23 år gammel og har senest været på kontrakt i nordirske Linfield, som han fik bare tre kampe for det seneste år. Han har tidligere optrådt i de århusianske klubber Brabrand IF, VSK Aarhus og Aarhus Fremad. Nu får han så chancen for at spille sig til en aftale i 1. division

Fredericia Dagblad skriver også, at Yao Dieudonne er rejst med holdet til Tyskland, hvor det møder Erzgebirge Aue. Ivorianerens kontrakt med OB udløb mandag i sidste uge, og han er dermed på jagt efter en ny. Yao spillede 22 kampe for OB.

Ifølge lokalavisen har FC Fredericia yderligere to prøvespillere med på turen: Lucas Møller Jensen og Mathias Nygaard. Førstnævnte er U19-spiller i OB, mens sidstnævnte spiller i Aarhus Fremad. Han var tidligere til prøvetræning i Silkeborg IF.

Mens Superligaen begynder i den kommende sæson, har FC Fredericia og de øvrige hold i 1. division lige en uge mere til at forberede sig. Jonas Dals tropper begynder sæsonen med en hjemmekamp mod nedrykkerne Vendsyssel FF. Det er søndag den 28. juli.