Spillerne i den norske klub Strømsgodset er sendt i karantæne den næste uges tid.
Årsagen er, at en en ungdomsspiller, der regelmæssigt træner med førsteholdet, er testet positiv for Covid-19.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Læs også:Dansk succestræner forlænger i norske Strømsgodset
Den positive test betyder, at alle spillerne i førsteholdstruppen og trænerstaben, der har været i kontakt med spilleren er sat i hjemmekarantæne til og med mandag 16. november, som er 10 dage efter den sidste kontakt.
En af de berørte er klubbens danske cheftræner, Henrik Pedersen. Det bekræfter klubben over for tipsbladet.dk.
På grund af den kommende landskampspause kommer det formentlig ikke til at få nogen større betydning for kampen mod Bodø/Glimt 22. november, men medie- og kommunikasjonschef i Strømsgodset, Magne Jordan Nilsen, oplyser til tipsbladet.dk, at det kan komme på tale at udskyde kampen, hvis flere spillere eller stabsmedlemmer testet positive i løbet af den næste uges tid.
Læs også:Nordmand gør Real Madrid-comeback i fuser
Klubben oplyser på sin hjemmeside, at man er i kontakt med de lokale sundhedsmynigheder og det norske fodboldforbund, og at man har startet smitteopsporing, ligesom man gennemfører test på alle dem, der har været i kontakt med spilleren.
Henrik Pedersen blev præsenteret som ny cheftæner i Strømsgodset 20. juni. Han har tidligere været cheftræner i tyske Eintracht Braunschweig og HB Køge i 1. Division, samt assistent i Union Berlin. Derudover har han i seks år arbejdet med spillerudvikling i Red Bull-koncernen.
Læs også:Dansker hjælper Hareide til point i Rosenborg-comeback
Læs også:Succesfuld dansker om sit lavpunkt: Det var som at spille en serie 1-kamp
Læs også:Mening: AGF brøler ambitionerne ud med AaB-køb og stadionprojekt