Video : Tipsbladet
Skandinavien

Tobias Mikkelsen om svensk skifte: Jeg havde alternativer, men var kræsen

Den tidligere landsholdsspiller Tobias Mikkelsen skiftede i august fra Australien til Sverige, hvor Helsingborgs IF stod klar med en kontrakt. Han havde ellers andre muligheder, men det var den bedste af dem.

Tobias Mikkelsen skiftede i sommeren 2018 fra FC Nordsjælland til Brisbane Roar i Australien, men opholdet blev ikke den succes, han havde håbet. Så da han og familien fik muligheden for at vende hjem et år senere, slog han til.

Og hjem er netop det rigtige ord, selv om Mikkelsen skrev kontrakt med Helsingborgs IF. For han spiller ganske vist i Sverige, han bor lidt uden for Helsingør. Netop det forhold var med til at gøre skiftet til den bedste pakke for den tidligere landsholdsspiller, der ellers havde andre muligheder.

Læs også:Malmö-dansker tvivlsom til derby: Han fik et lille vrid i knæet

- Jeg havde nogle alternativer, men jeg var kræsen. Jeg bor ovre på den anden side (af Øresund, red.) og ville ikke bo for langt fra min familie, eftersom jeg har tre børn. Det her var det bedste alternativ, siger han til Fotbollskanalen.

33-årige Mikkelsen har indtil videre spillet tre kampe for Helsingborg. Alle tre som indskifter. Senest fik han omkring en time, da holdet slog AFC Eskilstuna 2-1 i søndags. Senere torsdag får han en ny chance for spilletid, når Helsingborg spiller Skåne-derby mod Malmö FF.

Læs også:Officielt: Fremad Amager mister Olof Mellberg efter bare to måneder

Det bliver potentielt et sandt danskeropgør. Foruden Tobias Mikkelsen spiller også Anders Lindegaard og Anders Randrup for Helsingborg, mens Malmö har Lasse Nielsen, Jonas Knudsen, Anders Christiansen og Søren Rieks i truppen.

Helsingborg ligger på 10. pladsen i Allsvenskan og har fem point ned til den 14. plads, der betyder nedrykningsplayoff. Malmö kan med en sejr spille sig inden for tre points afstand af Djurgården på rækkens førsteplads.

Læs også:Officielt: Anders Lindegaard bliver i svensk klub

Læs også:"Henke" efter opsigelse: Gider ikke at bruge mere tid på de idioter

Læs også:Officielt: Tobias Mikkelsen klar for Helsingborgs IF