Video : Tipsbladet
Skandinavien

Tidligere rygtet til Superligaen: FCM-backs bror er åben for skifte

Adam Andersson har tidligere tiltrukket sig interesse fra Danmark. Nu står hans kontrakt til at udløbe, og han er åben for at forlade BK Häcken.

Joel Andersson har været en succes i FC Midtjylland, og nu kan danske klubber erhverve sig en tro kopi ganske transferfrit. FCM-backens tvillingebror, Adam Andersson, står foran kontraktudløb og er åben for at skifte.

Det siger han selv til Göteborgs-Posten. Anderssons kontrakt udløber ved årsskiftet, og han er ifølge eget udsagn ikke i dialog med BK Häcken om en forlængelse for nuværende.

Læs også:Svensk midtbanemand ombejlet: Interesse fra Danmark

- Det, jeg helst vil, er at spille fodbold. Det er det eneste. Kommer der en anden klub, som har en bedre plan for mig, end Häcken har, så hopper jeg på det tog, siger Adam Andersson til GP.

Det var samme avis, der i sommeren 2019 kunne fortælle, at en dansk klub på det tidspunkt lå i forhandlinger med Adam Andersson om et klubskifte. I april i år skrev svenske FotbollDirekt så, at Brøndby IF og Rosenborg BK var interesseret.

Læs også:Medie: Brøndby er interesseret i FC Midtjylland-spillers bror

Både Joel og Adam Andersson kom til BK Häcken som ungdomsspillere i 2013. Siden fulgtes de op på klubbens førstehold, men mens FC Midtjylland altså købte Joel fri i 2018, har Adam spillet videre for klubben indtil nu.

Adam Andersson kan ligesom sin tvillingebror spille begge backer. Han bliver dog primært brugt i venstre side, selv om højre er hans foretrukne ben.

Han er noteret for 118 kampe for Häcken og fire for Sveriges ligalandshold.

Læs også:Har været rygtet til Danmark: FCM-profils tvillingebror åbner for skifte

Læs også:Avis: Dansk klub viser konkret interesse for FCM-profils tvillingebror