Viktor Lundberg har været fast mand i BK Häcken i de seneste to sæsoner, og efter et par kampe på bænken startede han igen inde, da Häcken mandag spillede 2-2 med IK Sirius i Allsvenskan.
Men når den svenske klub torsdag spiller pokalkvartfinale mod IF Elsborg, vil Lundberg end ikke være at finde på bænken, og det forstår den tidligere Randers-spiller intet af.
Læs også:Randers-profil på vej til England
- Jeg aner ikke hvorfor. Jeg har ikke modtaget nogen forklaring. Vi fik holdet i dag, og så sagde han (cheftræner Andreas Alm, red.), at jeg ikke var i truppen, fortæller han til Göteborg Posten.
29-årige Lundberg har kontraktudløb i Häcken ved udgangen af året, og han er nu også blevet usikker på sin fremtid.
Læs også:Flop i Portugal: Viktor Lundberg er på vej hjem til Sverige
- Det har været virkelig godt, men han (Andreas Alm, red.) satser på andre spillere, som han tror mere på. Det er bare min forklaring.
Viktor Lundberg scorede 26 mål i 132 kampe for Randers FC i perioden fra 2013 til 2017.
Han skiftede siden til portugisiske Maritimo, men fandt aldrig sin plads på holdet og vendte hjem til Sverige og BK Häcken i 2018.
Læs også:Officielt: Tidligere Randers-spiller vender hjem
Læs også:Tidligere svensk ungdomslandsholdsspiller træner med i Randers
Læs også:Tidligere Superliga-spillere må ned i løn i Sverige