For et år siden var Anel Ahmedhodzoc midt i sin udleje til Hobro IK. Midtstopperen havde svært ved at komme på holdet i Malmö FF, og derfor skulle han sendes ud for at få noget spilletid.
Nu forlyder det så, at han kan være på vej til Chelsea. Den engelske avis Daily Mail skriver, at Chelsea vil byde på Ahmedhodzic til januar, og den historie har midtstopperen noteret sig.
Læs også:Mandagens rygtebørs: Milan vil have tidligere Hobro-spiller
Han glæder sig over interessen, men insisterer på, at andre ting har hans fokus.
- Hvis det påvirker mig, så påvirker det mig positivt. Jeg går ikke rundt og tænker på, hvem der er interesserede. Jeg synes, det er sjovt, at så gode klubber er interesseret, men lige nu er mit fokus på at hjemtage guldet. Jeg vil ikke høre noget, men har sagt til "Mackan" (agent Markus Rosenberg, red.), at han skal tage sig af det hele.
Læs også:Tidligere Hobro-spiller rygtes til Chelsea
- Jeg har sagt dette tidligere: Jeg fokuserer på MFF og på at spille her nu. Jeg lægger ikke tanker eller energi i vinteren. Selvfølgelig kommer der sikkert flere rygter om flere klubber, men det er noget, jeg kommer til at snakke om, efter vi har vundet SM-guld, siger Anel Ahmedhodzic ifølge Fotbollskanalen.
En anden storklub, der er nævnt som fremtidig arbejdsgiver for svensk-bosnieren, er AC Milan. Det var italienske Calciomercato, der bragte den historie på banen.
Ahmedhodzic vendte i januar tilbage til Malmö FF og har været fast mand på holdet gennem hele denne sæson under cheftræner Jon Dahl Tomasson. Det tyder ganske rigtigt på, at klubben tager mesterskabet, eftersom MFF har seks point ned til nummer to, IF Elfsborg, der samtidig har spillet to kampe mere.
Læs også:Jon Dahl og Malmö tæt på mesterskab: Alle kampe er som finaler
Læs også:Medie: Chelsea klar med millionbud på tidligere Superliga-stopper
Læs også:Malmö FF afviste AC's millionskifte: Et større spørgsmål end ja eller nej