Video : Tipsbladet
Skandinavien

Tidligere FCK-målmand stopper karrieren i utide: Jeg vil savne fodbolden

En skade tvinger Johan Wiland til at stoppe karrieren. Det er han træt af, men han håber, at han kan fortsætte i en ny rolle hos Hammarby.

Til maj er det to årtier, siden Johan Wiland debuterede i Allsvenskan, men han når ikke at fejre sit 20 års jubilæum. Den tidligere FCK-målmand har netop stoppet sin aktive karriere.

En skulderskade, som ikke vil gå væk, tvinger Wiland til at lægge støvler og handsker fra sig. Dermed slutter han efter to en halv sæson i Hammarby.

- Det er rigtig trist at blive tvunget til at stoppe karrieren på grund af en skade, men samtidig har beslutningen været et stykke tid undervejs, og det føles skønt, at den nu er taget. Jeg har haft tid til at reflektere over forskellige scenarier, og selvfølgelig kommer jeg til at savne fodbold, men det føles som den rigtige beslutning, siger Johan Wiland til Hammarbys hjemmeside.

Læs også:Medie: Tidligere FCK-profil stopper karrieren - afløses af dansker

Målmandens mest succesfulde periode var hans seks år i FC København, hvor han vandt fire mesterskaber og tre pokaltitler. Han er desuden noteret for to svenske mesterskaber og to svenske pokaltitler, mens han også spillede ni landskampe.

Wiland har siden 2019 kæmpet for at komme sig over sin skulderskade, men lykkedes altså ikke med sin mission. Nu håber han, at han kan fortsætte i Hammarby i en anden rolle.

Læs også:Dansk keeper håber på kontrakt i Hammarby

- Jeg vil gerne bidrage ved siden af banen, hvis klubben også har lyst til det. Det er også en dialog, vi har haft, Jesper og jeg (sportschef Jesper Jansson, red.), siger Wiland.

Svenskeren fyldte 39 år i januar, og han ventes at bliver afløst af den anden skandinavisk målmandsveteran. David Ousted har trænet med i Hammarby på det seneste, og ifølge et svensk medie er det allerede på plads, at han tager over.

Læs også:Kontraktløs dansk målmand træner med i Hammarby

Læs også:Johan Wilands karriere i fare: Vil ikke være invalid resten af livet

Læs også:Svensk klub i tvivl om Johan Wilands fremtid: Det afhænger af lægerne