Fra 2008 til 2011 spillede han for Brøndby IF, og efterfølgende har Alexander Farnerud været forbi Young Boys, Torino, BK Häcken og Helsingborgs IF. Siden hans kontrakt med Helsingborgs IF udløb ved årsskiftet, har han dog stået uden arbejdsgiver.
Den nu 35-årige svensker er på udkig efter en ny arbejdsgiver, og onsdag prøvede han sig af hos den tyske klub SG Sonnenhof Großaspach.
SG Sonnenhof Großaspach spiller i den tredjebedste tyske række, 3. Liga, hvor de aktuelt er nummer 18 ud af 20 hold, så det er altså en klub med brug for forstærkninger. Men selvom Alexander Farnerud har store klubber på cv’et, levede han ikke op til forventningerne i bundklubben.
Læs også:Tidligere Brøndby-svensker prøver sig af i Tyskland
Det fortæller sportsdirektør Joannis Koukoutrigas til lokalmediet Backnanger Kreiszeitung.
- De træner kun sammen med os én gang. Men de viste sig ikke brutalt frem, siger sportsdirektøren og tilføjer specifikt om Alexander Farnerud:
- Med hans erfaring og kvalitet skal man kunne forvente mere.
Læs også:Tobias Mikkelsen er færdig i Helsingborgs IF
Avisen skriver, at klubbens to trænere nu skal beslutte om de vil beholde Alexander Farnerud eller den anden prøvespiller, Ibrahima Savane.
Alexander Farnerud, 35 år, nåede at score 22 mål på 92 kampe for klubben fra Vestegnen.
Læs også:Kan hentes kvit og frit: Ni tidligere Superliga-spillere har udløb i Sverige