Han nåede at spille fire kampe for Brøndby IF i foråret 2017, men nogen stor succes blev målmand Adam Larsen Kwarasey aldrig. Keeperen var skiftet fra Rosenborg til Brøndby 1. januar, men allerede efter et halvt år var han fortid i den danske klub, da han af personlige årsager ønskede at forlade Danmark.
I stedet fortsatte karrieren i Vålerenga.
Målmanden, der har 27 landskampe for Ghana på cv'et, har stået 62 gange i Eliteserien for Vålerenga, men nu har man valgt at rive hans kontrakt over et halvt år før tid.
Læs også:Efter skuffende lejeophold: Angriber vender tilbage til FC Midtjylland
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Farvellet til keeperen sker ifølge klubben uden dramatik.
- Vi har valgt at fokusere på de unge spillere, og vi har både Kristoffer (Klaesson) og Kjetil (Haug) til samme position som Adam. Det er dem, vi har valgt at fokusere på i fremtiden, så det er en naturlig beslutning, lyder det fra sportschefen Jørgen Ingebrigtsen.
Læs også:Tidligere FCK-bombers søn debuterede for Rosenborg
- Selvfølgelig ville jeg genre have haft muligheden for at opnå noget her, men sådan er fodbold. Ting går ikke altid problemfrit. Jeg er rigtig glad og stolt over at have spillet med Vålerenga-logoet på brystet, siger Adam Larsen Kwarasey.
Keeperen er fyldt 32 år og havde i sidste sæson problemer med ryggen. Men han er ovre de problemer og vil gerne spille videre, lyder det på hjemmesiden.
I denne sæson har Adam Larsen Kwarasey ikke spillet et eneste minut.
Læs også:Rasmus Würtz fortsætter som assistenttræner i AaB
Læs også:Avis: SønderjyskE tilbød Thomas Frank cheftrænerjobbet i 2016
Læs også:Slem hovedskade ramte Martin Ørnskov: Det vil jeg aldrig opleve igen