Tidligere AGF-direktør i modvind: Overvejer, om det virkelig er det værd
Jens T. Andersson var fra 2014 til 2016 sportsdirektør i AGF, inden Peter "PC" Christiansen tog over.
I sommeren 2018 blev Andersson ansat i den svenske hovedstadsklub, AIK, men tiden i Stockholm har ikke været en dans på roser for Andersson.
Direktøren har valgt at gennemgå bannere og tifoer inden hver hjemmekamp, fordi man ikke ønsker at støde sponsorerne, og det er ikke faldet i god jord hos fansene.
Læs også:Modnet Ronnie Schwartz åben for nyt udenlandseventyr
Om sit forhold til netop fansene forklarer Andersson, at parterne ofte har svært ved at blive enige.
- Det er virkelig anstrengt lige nu. Jeg tror, at det har fungeret godt tidligere, og vi har haft fem eller seks møder i det forløbne år. Men vi er ikke altid enige, siger han i podcasten Lundh.
Efter den massive kritik har Andersson overvejet, om det overhovedet er det hele værd at fortsætte i fodboldverden.
Læs også:Dame N’Doye kan gøre FCK-comeback i Aarhus
- Jeg vil være helt ærlig. Det er er klart, at der er tidspunkter, hvor man tænker over, om det man laver, virkelig er det hele værd.
- Jeg, ligesom mange andre mennesker, er på arbejde i stort set hele den vågne tid, og når man bare får kritik tilbage, ender man med at spekulere på, om det virkelig er det hele værd. Der er tidspunkter, hvor man tænker over det. Men i dag er svaret nej (til at stoppe, red.).
Jens T. Andersson var også i AIK, inden han kom til AGF.
Læs også:Svensk klub i økonomiske problemer: Vi frygter ikke tvangsnedrykning
Læs også:Tidligere Superliga-profil i modvind i Sverige: Det er virkelig lavt
Læs også:Kan hentes kvit og frit: Ni tidligere Superliga-spillere har udløb i Sverige