Video : Tipsbladet
Skandinavien

Svenskere dropper AaB-emne: Har ikke råd

Spanieren bliver ikke ny træner i Allsvenskan-klubben.

AaB’s jagt på en permanent cheftræner er i fuld gang, og en af de trænere, der er blevet sat i forbindelse med nordjyderne, er spanske Marti Cifuentes.

Og hvis han er sportschef Inge Andre Olsen og kompagnis valg, er der nu godt nyt.

Marti Cifuentes har nemlig også været sat i forbindelse med trænerjobbet i svenske Mjällby, men det bliver nu ikke til noget. Det bekræftes af den svenske klubs sportschef, Hasse Larsson, over for Kristianstadsbladet.

Læs også:Ny stil i FC Nordsjælland: Det handler om spillertyperne

Mjällby havde ganske enkelt ikke råd til den spanske træner og dennes trænerteam.

- Det viste sig, at han havde et for stort trænerteam, som han ville have med sig og arbejde med. Vi kan ikke gøre det økonomisk, men frem for alt har vi allerede en gruppe på plads, som vi vil have vores nye coach til at arbejde med, fortæller Hasse Larsson til Kristianstadsbladet.

Cifuentes’ agent fortalte forleden til norske VG, at spanieren var i dialog med mindst én klub, og at både Superligaen og Allsvenskan er interessante ligaer.

Selv har den 38-årige træner også talt varmt om Superligaen og muligheden for at komme til AaB.

Læs også:Dropper udlandet: Min fremtid er i FC København

- Det ville selvfølgelig være et godt skridt for mig. Af alle de skandinaviske ligaer er Superligaen nok den stærkeste. Jeg synes, at der virkelig er meget talent i denne liga, sagde Marti Cifuentes i november til B.T. Sport.

Marti Cifuentes er aktuelt cheftræner i norske Sandefjord, mens han tidligere har været i et par spanske klubber.

Læs også:- Det er sjovt at være Randers-spiller for tiden

Læs også:Dumme fejl og straffespark irriterer trængte Vejle

Læs også:Rystet Vejle-anfører: Der er helt sikkert noget galt mentalt