Jon Dahl Tomasson sikrede for få dage siden Malmös andet mesterskab i træk, og det er noget, som har gjort ham interessant uden for Skandinavien. Det forlyder nu, at Skåne-klubben er i på jagt efter en erstatning fra Superligaen.
Det skriver FotbollDirekt.
Helt præcist er der tale om AaB's Marti Cifuentes, som har erfaring fra svensk fodbold, da han var en del af AIK's ungdomsafdeling i 2018, hvorefter han blev træner i norske Sandefjord.
Siden 2020 har den spanske cheftræner stået i spidsen for AaB, hvor han kan se sit mandskab overvintre på en fjerdeplads. Nu forlyder det, at han er i kontakt med Malmö om fremtiden.
Udover Cifuentes skulle Bodø/Glimts Kjetil Knutsen også være i spil til jobbet for Sveriges største klub.
Malmö sikrede sig mesterskabet ved at spille 0-0 mod Halmstad i sidste spillerunde, som var lige præcis nok til at blive mestre, da man havde en klart bedre målscorer end AIK, som ellers indhentede dem på point i tabellen.
Nu går jagten altså ind på, hvem der skal forsøge at gøre dem til svenske mestre for tredje år i træk, da der skulle være rift om Jon Dahl. Læs mere om interessen her.