FC København tog mandag afsked med Sotirios Papagiannopoulos, der skifter hjem til Sverige for at tørne ud for AIK Stockholm.
I København fik svenskeren kun sporadisk spilletid, men i det svenske er der store forventninger til stopperen. “Sotte” har nemlig fået trøjenummer 4, hvilket ikke har været i brug, siden klublegenden Nils-Eric Johansson stoppede i foråret 2018.
Læs også:FCK får én uges fællestræning inden sæsonen begynder igen
Det er specielt, erkender den nu tidligere FC København-spiller, der også måtte ringe til Johansson og spørge, om det var i orden.
- Det er specielt, fordi det er et nummer med en masse historie. Jeg ringede faktisk til “Nisse” og talte med ham om det. Jeg ville sikre mig, at det var okay, og da han sagde, at jeg kunne overtage nummeret, føltes det godt. Jeg sad på Råsunda og så ham spille, så det føltes godt at høre fra ham først og tjekke. Han tog det godt, siger Sotirios Papagiannopoulos til FotbollDirekt.
Sotirios Papagiannopoulos startede desuden selv karrieren hos netop AIK, hvor han dog aldrig fik førsteholdsdebut. Det har han dog udsigt til nu, og han ser frem til mere spilletid, end han fik i FC København.
- Det føles godt, at alt er på plads. Jeg har haft to gode år i København, men så har det været lidt op og ned med spilletiden. Jeg ville virkelig gerne spille mere, og FCK forstod det, så jeg er glad for, at vi kunne blive enige om noget godt, og at det blev AIK. Ligaplaceringen er ikke særlig god, men vi vil forhåbentlig begynde at kravle opad så hurtigt som muligt, siger han.
I alt blev det til 71 kampe for FC København for den 29-årige svensker.
Læs også:FC Midtjylland henter Michael Silberbauer hjem til Danmark
Læs også:Esbjerg-nedrykker kan være på vej til hollandsk klub
Læs også:Avis: Andreas Skov Olsen er for dyr for FC København