Video : Tipsbladet
Skandinavien

Så mange millioner tjente Bendtner på 184 minutters spilletid

Nicklas Bendtner fik mange penge, men ikke ret meget spilletid i Rosenborg i 2019.

184 minutter.

Det var, hvad Nicklas Bendtner nåede at spille for Rosenborg i det første halve år af 2019, og det var ikke tilfredsstillende for den danske angriber. Tilfredsstillende var til gengæld den løn, han fik for det.

Læs også:Hareide raser: Det er helt sindssygt - jeg er så træt af norske dommere

I Norge er skattelisterne offentlig tilgængelig, og her fremgår indtjeningen også. Adresseavisen skriver, at Nicklas Bendtner tjente 5,92 millioner norske kroner - cirka 4,1 millioner danske - inden han vendte hjem til FC København i september.

Nicklas Bendtner var på banen i sæsonens første fem kampe for Rosenborg, men herefter blev han vraget, og han spillede ikke et eneste minut i de følgende 19 opgør. Det var altså ikke meget, Rosenborg fik for millionerne.

Læs også:Spiller var på blokken i Superliga-klubber: Nu kan han havne i Norge

Mike Jensen højt på listen
Også Mike Jensen hev en god løn i 2019 - den bedste af alle i Rosenborg.

Den tidligere Brøndby-spiller tilbragte hele 2019 i Rosenborg, inden han i januar 2020 rykkede til APOEL på Cypern, og Mike Jensen tjente 4,2 millioner kroner i løbet af årets 12 måneder.

Mike Jensen tilbragte syv år i Rosenborg. 

Læs også:Danske stjerner har lavet en aftale: Junker skal være topscorer

Læs også:AaB-nederlag blev milliondyrt: Bestemt en mærkbar forskel

Læs også:OB-profil testet positiv for coronavirus