Video : Tipsbladet
Skandinavien

Rosenborg-kant har to tilbud fra udlandet

Ifølge norske Adressa har Pål Andrè Helland to tilbud fra udenlandske klubber. Kantspilleren selv siger, at der er lidt under 50 procents chance for, at han forlader Rosenborg.

Pål André Hellands dage i Rosenborg kan med stor sandsynlighed være talte, når 2019 bliver til 2020.

29-årige Helland har først kontraktudløb med den norske storklub ved udgangen af næste år, men kantspilleren har ikke spillet meget i anden halvdel af den forgangne sæson, og norske Adressa erfarer, at nordmanden har to tilbud fra udlandet.

Læs også:17 markante Bendtner-citater: Om drømme, modenhed og image

Svenske IFK Norrköping skulle stå bag det ene tilbud, Hvor det andet kommer fra vides ikke.

Selv bekræfter Pål André Helland, at chancerne er størst for, at han bliver i Rosenborg. Men det er ikke sikkert, slår han fast.

Læs også:Færdig i FCK: Her er Nicklas Bendtners muligheder

- Der er nok lidt over 50 procents chance for, at jeg bliver i Rosenborg. Jeg har en kontrakt, men man ved aldrig. Tidligere var jeg sikker. Nu står det lidt mere hen i det uvisse. Og der er altid folk, som har brug for en venstrebenet idiot, siger han til Adressa.

Pål André Helland har spillet for Rosenborg siden 2006 - med undtagelse af perioden fra sommeren 2011 til sommeren 2013. I den mellemliggende periode optrådte han for Byåsen og Hødd.

Læs også:Karrieren kan være forbi: Nicklas Bendtner overvejer fremtiden

Læs også:Officielt: Nicklas Bendtner forlader FC København

Læs også:Solbakken om stjerne med udløb: Vi ser, hvordan knæet fungerer efter jul