Video : Tipsbladet
Skandinavien

Ousted i skarp målmandsduel: Det er meget lige

David Ousted og Davor Blazevic kæmper om pladsen i Hammarbys mål.

David Ousted vendte i starten af året tilbage til Europa efter syv sæsoner i amerikansk fodbold hos Vancouver Whitecaps, DC United og Chicago Fire.

Den danske målmand skrev således under på en etårig aftale med svenske Hammarby IF, og her han han øjeblikkeligt erobret pladsen mellem stængerne.

I mandagens møde med IFK Göteborg, der sluttede 1-1, var 35-årige Ousted dog ikke med.

Læs også:Tidligere Brøndby-spillers søn får førsteholdskontrakt

- Han har haft et problem med knæet, og så har de valgt at... han har fået en form for sprøjte, så han skal hvile sig i nogle dage, forklarer Hammarby-træner Stefan Billborn ifølge Fotbollskanalen.

I fraværet af Ousted imponerede reservemålmanden Davor Blazevic, og den 27-årige svensker er ikke langt efter sin danske konkurrent. Indtil videre står Blazevic dog bag Ousted i køen.

- Så længe Ousted også gør det godt. Den er ikke længere end det. David Ousted har været fantastisk for os i år.

Læs også:Dansker imponerer i Sverige: Allsvenskans næstbedste spiller

- Davor var uheldig, at han blev skadet, inden vi begyndte igen. Man skal vælge en målmand og gå med ham. Det er uheldigt, at dette skete for ham. Jeg tror, Davor ved, at han ellers kunne have været nummer et. Det var meget tæt.

- Jeg synes, at det er meget tæt mellem dem. Men personligt tror jeg ikke på at gøre som i hockey, hvor man skifter frem og tilbage mellem målmændene. Man er nødt til at føle sig sikker. Det er lettere at bytte en højre back.

I Danmark har David Ousted blandt andet en fortid hos SønderjyskE og Randers FC.

Læs også:Medie: FC Nordsjælland har set nærmere på svensk stortalent

Læs også:Jon Dahl mærker presset: Malmö skal vinde alle kampe

Læs også:Medie: Danske klubber viser interesse for Rade Pricas søn