Video : Tipsbladet
Skandinavien

Medspillere hylder eks-FCK'er efter debut: Han var nem at spille med

Sotirios Papagiannopoulos debuterede for AIK med holdets første sejr i otte kampe. Hans nye holdkammerater er godt tilfreds med tilgangen fra FCK.

AIK havde ikke vundet i otte forsøg, og før weekendens spillerunde i Allsvenskan lå mestrene fra 2018 og rodede rundt lige over nedrykningsstregen. Modstanderen var endda Helsingsborgs IF, der lå under AIK, så der var meget på spil.

Det var der også for Sotirios Papagiannopoulos, der fik comeback for sin barndomsklub. 12 år efter han forlod AIK, fik han debut på ny med en tiltrængt sejr, og det kastede ros fra holdkammeraterne af sig.

Læs også:Solgt FCK'er får klublegendes nummer: Måtte ringe og spørge

- Han er rolig og god med bolden. Vi fandt nogle gode relationer med hinanden. Kommunikationen fungerede godt. Det var nemt at spille med ham, siger forsvarsmakkeren Per Karlsson til FotbollDirekt.

Også veteranen Sebastian Larsson roser over for samme medie Papagiannopoulos og de to øvrige sommertilgange Filip Rogic og Bojan Radulovic.

Læs også:FCK'er vender tilbage til sin barndomsklub: Det er mit hjem

- Som altid, når der kommer nye spillere ind i vinduet, giver det energi. Måske endnu mere for os. Det rører lidt i gryden, og ind kommer nogle fyre, som har positiv energi og smitter af på andre. "Sotte" kommer ind i dag, og jeg kender hans kvaliteter fra landsholdet. De to andre ser også gode ud. Vi byder det velkommen, siger Larsson.

Med sejren har AIK langt en smule afstand til nedrykningszonen. Der er nu fire point ned til Kalmar, Falkenberg og Helsingborg, der alle har 13 point, og som ligger til henholdsvis playoff og direkte nedrykning.

Læs også:Officielt: FC København sælger Sotirios Papagiannopoulos

Læs også:Andreas Granqvist raser mod modstander efter Helsingborg-nederlag

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020