Medie: Malmö sælger midtbaneprofil til Championship-klub
Jon Dahl Tomassons mandskab bliver formentlig snart en midtbanespiller fattigere.
Fouad Bachirou er nemlig ifølge SportExpressen millimeter fra at forlade Malmö FF til fordel for engelske Nottingham Forest. Malmö får ifølge det svenske medie i omegnen af syv millioner svenske kroner for midtbanespilleren fra Comoros - det svarer til godt fem millioner danske kroner.
Læs også:Medie: Arsenal vil hyre Brentford-assistent
De eneste detaljer, der mangler at falde på plads, handler om, hvordan betalingen skal foregå. Når det falder på plads, vil Fouad Bachirou angiveligt rejse til England for at gennemgå det obligatoriske lægetjek i de kommende dage.
Bachirou, 30 år, startede denne sæson som fast mand i Malmö, men har i de seneste uger ofte været ude af truppen. Han har nu - ifølge Expressen - også spillet sin sidste kamp for klubben.
Læs også:Jon Dahl om Malmö-forspring: Det betyder ikke en skid
I alt er det blevet til 94 kampe for Malmö for midtbanespilleren, som han kom til i 2018. Før spillede han også i Allsvenskan for Östersunds FK.
Fremover skal han, hvis alt går som forventet, spille i den næstbedste engelske række, Championship. Her var Nottingham Forest et af topholdene i den forgangne sæson, da de sluttede som nummer syv.
Læs også:Medie: Hobro lejer ny Malmö-stopper