Video : Tipsbladet
Skandinavien

Medie: Alexander Farnerud klar for ny klub

Den tidligere Brøndby-spiller har efter sigende fundet sin kommende arbejdsgiver.

Alexander Farnerud har efter sigende fremtiden på plads.

Den tidligere Brøndby IF-spiller har stået uden kontrakt siden årsskiftet, hvor aftalen med Helsingborgs IF udløb, og nu er han angiveligt blevet enig med IFK Göteborg om en kontrakt.

Det erfarer det svenske medie SportExpressen.

Læs også:Medie: Oscar Wendt forlænger med tysk topklub

At den 36-årige svensker skulle være på vej til ”Blåvitt”, som IFK Göteborg kaldes, vil sportschef Kennet Andersson dog ikke bekræfte.

- Det har jeg intet at sige til. Jeg har ingen kommentarer, siger Kennet Andersson til SportExpressen.

I IFK Göteborg vil Farnerud blive forenet med sin storebror, Pontus Farnerud, men de kommer ikke til at spille sammen på banen. Pontus Farnerud lagde nemlig støvlerne på hylden i 2014, og siden foråret 2019 har han været assisterende sportschef i IFK Göteborg. 

Læs også:Eks-Premier League-spiller udelukket i fem år efter forsøg på matchfixing

Alexander Farnerud har foruden Brøndby IF spillet for blandt andre VfB Stuttgart, Young Boys og Torino. 

Landsholdsspiller på plads
Mens IFK Göteborg endnu ikke har præsenteret Alexander Farnerud, kunne de onsdag præsentere en anden ny spiller.

Den svenske klub har hentet den svenske landsholdsspiller Jakob Johansson fra franske Rennes, og han har fået en toårig kontrakt.