Video : Tipsbladet
Skandinavien

Mangeårig FCK'er går trænervejen: Vil ikke bare være målmandstræner

Johan Wiland skal være målmandstræner i den næstbedste række i Sverige. Han vil dog mere end "bare" træne målmændene.

For knap et år siden stoppede Johan Wiland sin lange og succesfulde fodboldkarriere. Nu vender han tilbage til fodboldens verden, men som målmandstræner. Det sker i AFC Eskilstuna, der spiller i Superettan, Sveriges næstbedste række.

Klubben skriver på sin hjemmeside, at den har ansat Wiland som afløser for Dmitrijs Petrenko, og den tidligere FC København-målmand taler varmt om henvendelsen fra sportschef Jawad Al Jebouri.

Læs også:Tidligere FCK-målmand stopper karrieren i utide: Jeg vil savne fodbolden

- Vi taler samme sprog, og sammen med Özcan, Ivan (Melkemichel og Ristic, chef- og assistenttræner, red.) og de øvrige trænere tror jeg, at vi kan skabe noget godt, siger Johan Wiland.

- Jeg har også været åben med, at jeg ikke "bare" vil være målmandstræner. Jeg vil også være en støtte for først og fremmest målmændene men også de andre spillere med mine erfaringer fra elitefodbold. Men selvfølgelig har Özcan og Ivan hovedansvaret.

Læs også:Medie: Tidligere FCK-profil stopper karrieren - afløses af dansker

Johan Wiland, der fylder 40 senere på måneden, spillede 192 kampe for FC København og var en del af det hold, der spillede sig videre fra gruppespillet i Champions League i 2010/11-sæsonen. Han vandt fire mesterskaber og to pokalfinaler i sin tid i klubben.

Derudover spillede Wiland over 300 kampe i Allsvenskan, inden en skulderskade tvang ham til at stoppe karrieren for et år siden.

Læs også:Wiland ser tilbage: Havde en masse gode år i København

Læs også:Officielt: Hammarby henter dansk målmand