I løbet af efteråret var danske Anders Christiansen sat i forbindelse med et særdeles lukrativt skifte til Al-Nassr i Saudi-Arabien, men Malmö FF afviste i sidste ende at sælge. Svenskerne kan dog ikke ånde helt lettet op.
Snart åbner et nyt transfervindue nemlig, og ifølge Kvällsposten er der stadig interesse for Anders Christiansen.
Læs også:Dansk duo bedre end Lewandowski: Toppen af Europa
Her kan Malmö FF potentielt være mere åbne over for et salg, da man i så fald ikke mister danskeren midt i en sæson, og over for mediet vil Malmös sportschef, Daniel Andersson, da heller ikke afvise et salg.
Læs også:Igen i år: Dansker bliver årets spiller i Sverige
- Derefter kan du altid diskutere, hvor godt det tilbud skal være, sportsligt og økonomisk. Så vi får se, om der kommer noget op her, siger Daniel Andersson til mediet.
Anders Christiansen, 30 år, er en af Malmös bedste spillere, og fra sin plads på midtbanen leverede han 13 mål og tre oplæg på 23 kampe i den netop overståede sæson. Han er også mandskabets anfører.
I efteråret bød Al-Nassr efter sigende 30 millioner danske kroner på danskeren, og de var klar til at tilbyde ham en årsløn på 17 millioner kroner over de næste tre år.
Læs også:Danske målmaskiner ligger højt på europæisk topscorerliste
Læs også:Dobbelt dansk i sæsonens sidste kamp
Læs også:Fredagens rygtebørs (opdt.): Dansker millimeter fra Premier League-skifte