Video : Tipsbladet
Skandinavien

Malmö-boss i tvivl om salg af ombejlet stjerne

Malmö er endnu ikke sikre på, om de vil sælge Anel Ahmedhodzic i dette transfervindue.

Anel Ahmedhodzic er et af de varmeste salgsemner i skandinavisk fodbold, og Malmö-forsvarsspilleren har hyppigt været sat i forbindelse med en række storklubber.

Både Chelsea, AC Milan og PSV Eindhoven har efter sigende luret på den 21-årige stopper, men de mest vedholdende rygter har omhandlet Atalanta. Så sent som fredag har italienske medier skrevet, at italienerne er tæt på at hente Anel Ahmedhodzic.

Læs også:Kom til Superligaen i 2019: Nu er han tæt skifte til 60 millioner

De rygter bliver mere eller mindre skudt ned af Malmös formand Anders Pålsson. Over for Fotbollskanalen siger han, at klubben ikke har truffet en beslutning om, hvorvidt de skal sælge forsvarsspilleren nu eller ej.

- Det er selvfølgelig vigtigt, når det kommer, men vi har tidligere sagt, at vi ikke har travlt, om det sker nu eller til sommer. Det betyder ikke så meget. Det vigtige er, at det vil være rigtigt for Anel, og at Malmö FF kan gøre en god handel på alle måder. Men vi er ikke der endnu - bestyrelsen har ikke truffet nogen beslutning endnu, siger Anders Pålsson til Fotbollskanalen.

Læs også:Atalanta forhandler om tidligere Superliga-profil

- Vinduet lukker mandag, og vi er forberedt af bestyrelsen på at træffe beslutninger, men vi er ikke der endnu.

Anel Ahmedhodzic fik faktisk sit seniorgennembrud i den danske Superliga, hvor han var udlejet til Hobro IK i efteråret 2019. I den nordjyske klub blev det til en halv sæson, inden Malmö FF hentede ham hjem.

Læs også:Tidligere Hobro-profil: Vil være en af de bedste i verden

Læs også:Dansker afviser Tomasson og Malmö: Det er ikke interessant

Læs også:Medie: Malmö kræver rekordbeløb for tidligere Superliga-profil