Video : Tipsbladet
Skandinavien

Målfarlige Kasper Junker vil gøre sæsonen færdig i norsk succesklub

Kasper Junker gør sig ingen transfertanker, selv om vinduet stadig er åbent. Han vil være norsk mester med Bodø/Glimt.

Norske Bodø/Glimt har gang i en forrygende sæson, og den tidligere AC Horsens-angriber Kasper Junker har en stor aktie i, at klubben stryger mod et overlegent mesterskab.

Den danske angriber har scoret 11 ligamål i denne sæson, og det rækker til en delt tredjeplads på topscorerlisten i Eliteserien . en plads, han blandt andre deler med landsmanden Philip Zinckernagel fra samme klub.

Læs også:Dansk succes på norsk tophold: Vi har sat nogle vilde rekorder

Kasper Junkers mål og gode præstationer er ikke gået ubemærket hen, men danskeren regner med at blive i Bodø/Glimt sæsonen ud.

- Ja, det forventer jeg. Lige nu er det et fantastisk sted at være, og jeg tror ikke, der er ret mange på holdet, der tænker sig andre steder hen end Bodø lige nu, siger Kasper Junker til Eurosport.no.

Læs også:Zinckernagel om Rosenborg-rygter: Det er en stor klub

26-årige Kasper Junker har døjet med en skade på det seneste, hvorfor han ikke har spillet i tre af Bodø/Glimts seneste fire kampe. Uden danskeren har klubben alligevel vundet suverænt - senest 6-1 over Odds BK, der er nummer tre i Eliteseiren.

Bodø/Glimt har vundet 15 ud af 17 kampe og har et forspring på 13 point ned til Molde. Der resterer 13 spillerunder.

Læs også:Bodø-dansker: En drøm at komme til en større liga

Læs også:Danskerklub kan møde Zlatan og AC Milan

Læs også:Tidligere FCK-stopper om skifte: Ståle forstod at det var tid