Video : Tipsbladet
Skandinavien

Lykkelige omstændigheder: Derfor er Dreyer ude

Der er gang i den i Anderlecht både på og udenfor banen. Senest må klubben se bort for Anders Dreyer, der ikke er med til aftenens kamp grundet lykkelige omstændigheder.

Anderlecht spiller i aften mod Ferencvaros. Dansker-klubben har som altid flere danskere i truppen til kampen i form af Kasper Dolberg, Mads Kikkenborg og Mathias Zanka.

Noget overraskende er Anders Dreyer ikke at finde i kamptruppen, men det skyldes, at den danske offensivspiller er blevet far indenfor de seneste døgn.

Dreyer har ellers været skadet i de seneste kampe, men var meldt klar til aftenens kamp, hvor man forventede, at han skulle bidrage fra sin position på Anderlechts højrekant.

Den danske kantspiller har gennem sommeren været rygtet væk fra den belgiske hovedstad, hvor blandt andet Brian Priskes Feyenoord var interesseret i, at hente Anders Dreyer.

Anderlecht har endnu ikke vundet en kamp i september måned, så klubben trænger i den grad til en sejr i aftenens Europa League-kamp.